Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
At høste er at krones
At høste er at krones
for blind og kærlig tro
på livets trang i verden
til der at fæste bo.
At ikke ænse andet
end jorden og sin sæd
og følge dem med skælven
og altid blive ved.
At turde række hånden
ud med en håndfuld frø
mod jordens frosne øje
og be´ at det må tø.
At gi´ sin skæbne fra sig
til vejrets strenge gud
og ikke mærke andet
end håbet i sin hud.
At så al sæd man ejer
i dem, som man har kær,
og ikke ønske andet
end det, man høster der.
At give sig til livet,
om end man kun ser glød
og ingensinde gemme
sin såsæd til sin død.
At høste er at krones
for modet til sit liv,
at træde det med skælven
og aldrig stolt og stiv.
Erkende at man ikke
er noget i sig selv
men har en håndfuld såsæd
og tro på skæbneheld.
Hør salmen i Anne Marie Eriksens fortolkning til Jan Erik Hansens melodi her:
Vers 1-4 er skrevet til en høstfest på Brusgård Produktionshøjskole ved Randers tilbage i 1981. Samme år havde jeg om foråret været 3 måneder på Askov Højskole og umiddelbart før det et halvt år i kibbutz i Israel. Tre på hinanden følgende og sammenhængende lykkelige omstændigheder.
I øvrigt er salmen karakteristisk ved den gentagne brug af ordet “man” i stedet for “jeg” eller “du”, hvilket giver adgang til en særlig (m)anonymisering af subjektet. Indirekte er der alligevel et “jeg” på færde nemlig i ordet “håndfuld” i andet vers. Ordet optræder igen i fjerde vers, hvor det omgående mødes af et “du” i form af ordet “såsæd”. Hertil føjer sig som tredje led i treenigheden nyskabelsen “skæbneheld”.
Ved en lejlighed, hvor salmen blev sunget på Askov, spurgte Knud Hansen, om det ikke er en fejl, at der står “dem” i stedet for “den” i første vers. Det er det nu ikke, da det viser tilbage til både “jorden og sin sæd”. Salmen fik egen melodi af Jan Erik Hansen i 2010.
Kirken i Gyngen 