Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Hører du det tavse
Hører du det tavse
bag hans forvredne ord,
hører du det hjerte,
der bag hans ansigt bor?
Mærker du den smerte
bag hendes sikre blik,
og så du godt den tåre,
som øjet ikke fik?
Hører du den tavshed
bag andre stemmers lag,
som ikke er den tien,
hans mund er lukket af?
Og blir du altid stille
og bange for dig selv,
fordi dit hjerte fyldes
af tavse kildevæld?
*
Åbner du dit øje,
og tager sløret af,
og lader masken falde
ved lydens Effata?
*
Skuer du den skønhed
bag hendes pandehår
i spejlet, når det knuses
og går i tusind skår?
Kirken i Gyngen 
Hvor er det smukt og dybfølt skrevet. Helt ind i smerten, som mennesker er så bange for at vise hinanden. Men, når man møder andre, der kender til så dybe smerter i det indre, og tør tale om det: så er det forløsende og til lægedom og befrielse.
Og min egen erfaring er, at Gud selv må til, for at bringe den fulde forståelse/ åbenbaring af livets mening, og til den indre lægedom.
Men tak for de meget meget smukke ord og indsigt.
MVH. Elin Quist
http://www.elin-quist.dk
Tak for din kommentar. Jeg forstår det sådan, at du føler, at der godt kunne være en mere direkte reference til Gud i digtet. Jeg forstår godt, hvad du mener, og er både enig og uenig. Dels synes jeg den er der, for det tavse kildevæld er jo det guddommelige! Men jeg forstår også godt et ønske om at identificere det guddommelige kristeligt. Et yderligere vers kunne lyde sådan:
Hører du det tavse
bag de beskedne ord,
der lyder over nådens
brød ved Herrens bord?