Ny vin fra gamle stokke.
Hjemløs jeg var en gang. Var det i går,
at jeg mig ønskede op til støvets år?
Nu træder du imod mig med din kærlighed.
Nærmere Gud til mig sænker sig ned!
Vis mig den smalle vej, vejen til dig,
det er det eneste, som jeg ønsker mig.
Du fører mig afsted, hvorhen jeg ikke ved.
Nærmere Gud til mig sænker sig ned!
Nu har mit øje set klart som en sol,
at du har sat dig ned i din nådes stol.
Her skal mit Betel stå ved din barmhjertighed.
Nærmere Gud til mig sænker sig ned!
Her i min Faders hus sover jeg ind.
Helvedes klokker slår i mit stille sind.
Nu har jeg fået fred, englene daler ned.
Nærmere Gud til mig sænker sig ned!
(sammendrag)
*
Nærmere Gud til mig sænker sig ned!
Over mit leje står korsets kærlighed.
Jeg vågner af min drøm til Jordens herlighed.
Nærmere Gud til mig sænker sig ned!
Hjemløs jeg var en gang. Var det i går,
at jeg mig ønskede op til støvets år?
Nu træder du imod mig med din kærlighed.
Nærmere Gud til mig sænker sig ned!
Vis mig den smalle vej, vejen til dig,
det er det eneste, som jeg ønsker mig.
Du fører mig afsted, hvorhen jeg ikke ved.
Nærmere Gud til mig sænker sig ned!
Nu har mit øje set klart som en sol,
at du har sat dig ned i din nådes stol.
Her skal mit Betel stå ved din barmhjertighed.
Nærmere Gud til mig sænker sig ned!
Eller på vingesus kløver jeg sky
med himmellegeme i en Himmel ny.
Lærken sin trille slår med uophørlig flid.
Nærmere Gud til mig sænker sig ned!
*
Her i min Faders hus sover jeg ind.
Helvedes klokker slår i mit stille sind.
Nu har jeg fået fred, englene daler ned.
Nærmere Gud til mig sænker sig ned!
Nærmere Gud til dig knæler jeg ned
under det hvide kors, som du for mig led.
Her er mit legeme, her er mit røde blod.
Nærmere Gud til mig sænker sig ned!
Efter “Nearer, my God, to Thee”, Sarah F. Adams, 1841.
Hør melodi her.
Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag
Independent blog about literature, philosophy and society in words and images
The greatest WordPress.com site in all the land!
Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades
...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...
Tak for din fine gengivelse af Sarah F. Adams salme, som bevæger hjertet og leder sjælen hen imod Jesu egen gudstro.
Ja, det var selvfølgelig dig, der viste mig hen til den. Tak for det.
Godt bud på en gendigtning, som heldigvis ikke gentager de fejltagelser der er i salmebogens tekst. Her er intet “sjælen til Himmelvang løfter sig fri”. Hver gang jeg har sunget den tekst, slår det mig hvor uforenelig den er med de trosbekendelser vi har i kirken, og som vi bruger i gudstjenesterne. Den der hellenistiske forståelse af kroppen som en slags fængsel sjælen var bedre tjent uden, er for mig at se, en ,for bibelen, fremmed element. I 1. mosebog tales der om at vi er skabt som en levende sjæl, der er stof OG ånd, eller støv og ånd, som Grundtvig udtrykte det. Og det er fint med pointeringen af Gud, som den der kommer, og kommer til os!
Det var det rosende, nu kommer resten 😉
Der er i din tekst et par vers, som er lidt uklare, de to sidste vers. Jeg synes ikke helt de er på plads. Enten er det fordi de vil for meget på for lidt plads, eller også er det fordi jeg ikke asocierer på samme måde som dig. Kunne du forklare hvad det er du vil sige, og hvordan billedsproget hænger sammen?
Med vanlig venlig Hilsen,
Martin
Jeg forstår selv salmen sådan, at når Betel rejses i fjerde vers, er det fordi Gud har været her. Spørgsmålet er så, om man lever videre efter at have mødt Gud – og femte vers skulle handle om dødens mulighed. Jeg forstår godt, at dette vers kan virke uklart (det er måske for villet) og jeg prøver at lade det udgå. Så er vi også tilbage ved originalens fem vers. Det sidste vers synes jeg derimod er det bedste. Helvedes klokker er hugget fra titlen på et nummer af AC//DC: http://www.youtube.com/watch?v=2Kjh9lQXLWk.
Tak iøvrigt for de pæne ord. Det er dejligt med lidt påskønnelse af, hvad man laver – og det er rigtigt, at jeg har villet pointere, at Gud kommer til os.
Venlig hilsen
Lars
Det har på en måde undret mig, hvorfor det er vigtigt at understrege, at åndens selvstængige liv efter det jordiske legemes død, er en hellenistisk tankegang. Er jødisk tankegang Gud nærmere end græsk tankegang? Jesus er vokset op i et område, der var under hellenistisk indflydelse – ” Hedningernes Galilæa “. Skulle Mesteren ikke kunne bruge billesprog, som han kendte fra sin barndom. Måske stod han i virkeligheden hellenerne nærmere end tempel-jøderne. Overleveret er det, at da Jesus døende stred på korset, overgav han sin ånd i Faderens hænder. Kødets lænke kastede han fra sig og gik der ind, hvor Ånderne lever i Guds nærhed. Og røveren, der var korsfæstet ved hans side, lovede han at være sammen med i Paradis den selv samme dag.
At “ånden vender tilbage til Gud der gav den” er en GT tanke, som ikke har noget med hellenisme at gøre. Jeg mener ikke nogen har påvist, at Lukas 23v43 skal oversættes på den traditionelle måde, så man kan vel ikke sige, at skriften siger det. Det er en fortolkning, hvor kommaet skal stå. Der er mange eksempler i skriften på “jeg siger dig i dag”;
5 Mos 6v6 Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde,
ApG 20v26 Derfor bevidner jeg for jer i dag, at jeg er uden skyld i nogens blod.
1 Korinterbrev 15 er sjov, fordi den på den ene side holder på, at der ikke er noget liv og frelse uden opstandelsen, samtidigt med, at den ikke lærer kødets opstandelse, men et nyt legeme. 15v22-23 hvornår er Kristi komme og i hvilken betydning?
Efter genlæsning af den engelske tekst – er du så helt tro imod den? Det virker, som om du præget af luthersk spiritualitet og tankegang, vender teksten noget. Det er ikke så meget sjælen, der som vandrer, vågen eller drømmende nærmer sig Gud, men Gud der kommer sjælen i møde. I Sarah Flower Adams digt er salmen en afspejling af pilgrimstanken. Her på jorden har vi ikke et blivende sted. Vi er på vandring hjemad mod Gud. Og selv om vejen kan synes hård, så går den fremad og opad mod himlen.
Jeg har ikke forsøgt at være tro mod originalen. Sarah F. Adams indrager Jakobs drøm i sin salme. Det er der mit tilknytningspunkt er allerede i første vers. For mig tager det en anden retning.