Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
De førte for Jesus en kvinde
de bad ham med svig i sinde at tale det dommens ord:
“Vor lærer, Moses befaler at stene en sådan til gru
og rædsel, som loven taler. Mester, hvad mener vel du?”
De spurgte med svig i sinde at prøve, som vel vi véd,
om og over falden kvinde han dømte med kærlighed,
at prøve, om mesteren voved at dømme den lov så led
og over sit eget hoved at drage et uvejr ned.
De nødte ham hårdt at svare; i sandet han tiende skrev,
til i den rasende skare et uverjsstille der blev;
da faldt de, klare og faste, ordene “Den som er ren,
han tage da nu og kaste på hende den første sten”.
Men de, som spurgte med liste, undredes svarligen da.
De vidste så vel, hvad de vidste – taus sneg enhver sig derfra.
Da mesteren løfted sit øje mod solfaldets lysende skær,
så han i glans fra det høje kvinden alene der.
“Så dømte ingen dig kvinde?” “Mester”, hun svarede, “nej”.
“Ej heller har jeg i sinde at vandre ad dømmernes vej;
gå bort; i fred tør du fare”, så talte den mester god.
Omkring hans pande den klare gød solen en stråleflod.
Anton M. Jensen (1871-1941) modtog i 1901 sin afsked som præst i den danske folkekirke, fordi han (som præst i Harboøre) kaldte den hellige skrifts og augsburgbekendelsens lære om et evigt helvede for en modbydelig lære. Fra 1902 til 1907 var han præst i det unitariske fri kirkesamfund i Århus, hvor hans salmer blev brugt i 50 år. Salmen her er fra hans samling “Salmebog for frisindede kristne”, anden udgave 1951.
Kirken i Gyngen 
Det er da også en “modbydelig” lære. Tror heller ikke på et “evigt” helvede.
KH Elsebeth Bjørgit
Anton M. Jensen arvede forestillingen om et evigt helvede, for de uomvendte forstås, fra sin forgænger i embedet. Da han vendte sig direkte imod denne lære, kom det til en konflikt, som nok ville være utænkelig idag. Men Anton M. Jensen er mærkeligt aktuel og ville således ikke forkynde fortabelse for ikke-kristne som f. eks. muslimer. Men samtidig ville han vende sig skarpt imod “den lov så led” som Moses befalede, at “stene en sådan til gru/ og rædsel, som loven taler”. Jeg besluttede at publicere denne salme på min blog, da jeg læste Lars Hedegaards fremstilling af islams kvindesyn. Salmen er blændende, og det er en skam, at den ikke er kendt.