Herrens ord stod mig for øje,
sagnet om en tornebusk
brændte altid i det høje,
altid lød det om det: Husk!
Nu en duft af disse roser
bølger evig om mig selv:
Gammelt held i munden oser
over hele Israel.
“Fædrene åd sure druer,
og det kendes skal derpå,
at de tænder ikke duer,
deres sønner monne få”.
Nu det have skal en ende,
ej jeg nævne vil det ord.
Alle mennesker skal kende
mig på den forløste jord.
Jeg er Herren, ingen anden,
jeg er evigt den, jeg er.
Mundheld er som bare fanden.
Jeg er bare den, jeg er.
Herrens ord skal stå for øje
hver og en og hver især,
da jeg give vil i eje
Israel min hele hær.
Efter Ezekiel 18, 1-4.
Hør melodi her.
