Ny vin fra gamle stokke.
I dagens citat taler Krishnamurti om stilheden som en forudsætning for skabelsen. Det er ikke en stilhed, som sindet selv kan erfare men den åbenbarede stilhed i den selvløse oplevelse af verden. Sådan som man oplever i uskyld. Den generhvervede uskyld er betingelsen for at forstå tiltalen i det skabende ord: “Vær et lys for dig selv. Så skal du ikke kaste skygge over en andens ansigt”, som optræder i Krishnamurtis digt The Master Singer of Life: Det lyder anfægtende for en kristen at skulle være et lys for sig selv. Det lyder selvtilstrækkeligt og uden gehør for tilsigelsen af syndernes forladelse. Men det er mere end syndernes forladelse. Det er, hvad der hviskes i øret på den nu tilgivne synder. Det er opstandelsen og det evige liv i mørket på dommens dag. “Jasminen åbner sit hjerte i den mørke nat”, som der også står i digtet, som af den græske komponist George Stefanakis er sat i moderne musik her.
Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag
Independent blog about literature, philosophy and society in words and images
The greatest WordPress.com site in all the land!
Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades
...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...