Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Jeg var ingen dør men mur
Jeg var ingen dør men mur,
jeg var isens kolde dronning,
men jeg smeltede som honning,
da du gjorde til mig kur.
Mælk og honning ville flyde,
da du gjorde vand til vin;
vandet din befaling lyde
som jeg selv, for jeg er din.
Men jeg har min egen gård,
og jeg har min egen have,
hvor der vokser vin i stave,
som jeg sætter på mit bord,
når jeg tager imod gæster;
her er mer end Salomon,
som udsulter sine fæster
på sin gård i Ba’al-Hamon.
Du, som sidder ved mit bord
mellem venner, som vil lytte
til din stemme, lad dem bytte
klagesange med dit ord:
Løb, min elskede på høje
fyldt af en balsamisk duft
som gazellen for dit øje
og som hjorten i din luft.
Efter Højsangen 8,8-14.
Hør meodi her.
Kirken i Gyngen 