Kirken i Gyngen

Ny vin fra gamle stokke.

Archive for the category “Gallo Skolen”

Frøen springer

Frøen springer op
med et lille hop,
lander med det våde
græs omkring sin krop.

Køligheden slår
den om bug og lår,
den har hverken hale,
vinger eller hår.

Nu er frøen væk
som en vintergæk
nede under sneen,
inde bag en hæk.

Johannes Nielsens 90 års fødselsdag

Du kommer på skolen hver eneste dag
så sikkert som lyset og solen,
der følger med øjet hver eneste sag
og synker for enden af molen,
der strækker sin hånd i det frådende hav
og samler af dybet et øje af rav,
i hvilket sig spejler violen.

De spejlvendte sider i sjælens grafik
ved Thisted og Århus betegnet
forbinder du med en finurlig trafk,
så Hærvejen ganske er blegnet;
du drager mod øst og du rejser mod vest,
som Christian den tiende red på sin hest,
hvor det havde nyligen regnet.

Du gør af de raske og syge et folk,
der modstår de tungeste kvaler,
og kunsten er sindets fortrolige tolk
imellem de syngende hvaler;
du ønskes tillykke med dagen i går
med håb om de kommende tusinde år,
hvor du over Danmark befaler.

Sangen synges på Jan Erik Hansens melodi:
.
Johannes Nielsen er manden bag utallige tilbud til psykisk sårbare i Aarhus Kommune, Gallo-aktiviteterne kaldet: Gallo Gartneri, Gallo Kriserådgivning, Gallo Huset for blot at nævne nogle, og ikke mindst Gallo Skolen, der tilbyder en bred vifte af fortrinsvis kreative fag til psykisk sårbare. Gallo-tanken er formuleret i enkle paroler som f. eks. : Psykisk syge får det bedre og har brug for mindre medicin, når de får mulighed for at udtrykke sig kreativt. En anden: Kunsten er et område, hvor psykisk raske og psykisk syge kan mødes. I forsommeren fyldte Johannes 90 og blev fejret behørigt i barndomslandet Thy på Skærlund, hvor der hver sommer holdes højskolelignende kurser og på bostedet Enggården. På Gallo Skolens 26 års fødselsdag d. 8. august fik vi også mulighed for at fejre Johannes i Aarhus.

Skærlund 2014

På det årlige gallokursus på Skærlund, hvor Bent underviste i musik og jeg stod for et skriveværksted, var emnet for det fælles debat-arrangement torsdag aften “Hvad er en salme?” Bent var insiterende og ville have et svar af mig som teolog på, hvad en salme er? Især en moderne salme. Han mente selv, at det var Halfdan Rasmussens viser. Jeg forblev tavs i dagevis. Først i bilen på vej hjem fik jeg det formuleret. Jeppe Aakjær, sagde jeg, Hans sange burde være med i salmebogen. Det er de på sin vis også i form af Højskolesangbogen. Måske burde der indføjes et tidsmodul i Grundtvigs systematiske tænkning om forholdet mellem skole og kirke, således at skolen ikke bare er noget forskelligt fra kirken – men ligefrem afløser den med grundlæggelsen afden første højskole i Rødding i 1844 som begyndelsen. Det er vel det Erik A. Nielsen mener, når han taler om “den skjulte gudstjeneste” i bogen af samme navn. Den finder ikke sted i kirken men i skolen.

Morgen, søde! Er du vågen?
Morgenmaden venter dig.
Har du taget hul på dagen
med den alllerførste smøg?

Hører du nu fuglestemmer?
Lærke først og fremmest, højt!
Andre stemmer brat forstummer
fra det allerførste fløjt.

Når din egen stemme lyder
på dit eget tungemål,
er det som om læben flyder
over i en offerskål.

Vær velkommen hos os søde!
Vær velkommen over død!
Jesus selv stod op af døde.
Du er selv en morgen sød.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/573/211

To sange til Gallo Skolens 25 års fødselsdag

1.
Hvem vil råbe højt hurra
og tillykke med i dag
og de fem og tyve år,
der er samlet i et neg?

Omkvæd:
Skolen har sin dør på klem
for enhver, der vil gå ind
eller ud og gå omkring
i den skrøbelige vind.

2.
Her i haven hænger vi
neget ud til hver en fugl,
så når sneen daler ned,
flyver også den af skjul.

3.
Hist og her på skolens grund
vil der falde nogle få,
som vil vokse op igen
og som nye marker stå.

4.
Blæsten samler sine fjer
i en hanes kontrafej
og tillykkelige gal
højt over Blåmunkevej!

*

Se, hvor Ovartaci træder
på sin genopstandne fod
ned på gulvet og sig glæder
over, hvad han efterlod,
billeder fra væg til væg,
mennesker foruden skæg.
Se på Babelstårnets tinde
på stiletter står en kvinde.

Over verden nu hun våger
i sit åbne øjeblik
fyldt af store hvide måger,
som hun ligner på en prik,
når hun svæver over jord
i sit billede og ord.
Af sin kærlighed hun øser,
Ovartaci hun forløser.

Selv som præsten for Kybele
varetog han hendes kult,
lærte dog med os at dele,
når hun stillede hans sult,
og lod dragen genopstå,
der hvor Vesterhavet lå.
I sin enegang går solen
op og ned i Gallo Skolen.

Her Kybele dog må dele
magten med en anden Gud,
kunsten, der kan sjæle hele,
jage onde ånder ud
i de svin, som går omkring
i al evighed i ring.
Jesus vil jo gerne dele
Edens have med Kybele.

Gallo Skolens symbol er som bekendt hanen, og Johannes Nielsen fortæller os, at gallo betyder hane på spansk. Tilsyneladende er navnet valgt ud af det blå med den begrundelse, at det lyder godt og er gennemslagskraftigt også internationalt. Men det er muligt at sætte det ind i en sammenhæng, for på latin er det gallus og i flertal galli, som også var betegnelsen for de præster som virkede i kulten for Kybele i oldtidens Rom. For at blive præst i kybelekulten gennemgik de vordende præster et ritual, hvor en blodig selvkastraktion var det centrale element som en symbolsk gennemlevelse af guden Attis´død og opstandelse. Attis var Kybeles elsker, og præsterne (galli) repræsenterede ham. Gallo Skolen udspringer af Ovartacis liv og værk men også af et korrektiv hertil, som henter sit menneskesyn fra psykiatrien, som forvalter arven fra Jesu behandling af de besatte i Matthæusevangeliet kap. 8, 28-34.

Skærlund

Vel hjemme igen efter en uges kombineret skrivekursus ved undertegnede og musikkursus ved Bent på Gallo Skolens gård, Skærlund i Thy – hvor vi havde Christian med som kok – erindrer jeg noget, jeg sagde i en sen nattetime, efter eleverne var gået mere eller mindre til ro. Jeg gjorde mig overvejelser over gallotanken i forhold til højskoletanken. Hvor højskoletanken har sit udgangspunkt i det folkelige har gallotanken, som den er formuleret af overlæge Johannes Nielsen sit mere specifikke udgangspunkt i behandlingen af psykisk syge. En central formulering hos Johannes er, at “psykisk syge får det bedre og har brug for mindre medicin, når de er kreative”. En anden er, at “kunst er et område, hvor psykisk syge og ikke-psykisk syge kan mødes”. Hvor den første sætning forekommer at være veldokumenteret og reflekteres i en bred vifte af undervisningstilbud, er et møde mellem psykisk syge og ikke-psykisk syge vanskeligere at få bragt i stand. Grunden er sikkert, at det umiddelbart er forbundet med usikkerhed på begge sider. Men ved i et glimt at sætte gallotanken i forbindelse med højskoletanken, lykkedes det mig at formulere endnu en sætning i stil med Johannes Nielsens korte epigrammer. Jeg tror, den skal lyde sådan her: Vekselvirkningen mellem psykisk syge og ikke-psykisk syge gør begge parter klogere.

Vær velkommen til Skærlund, hvor svalen
flyver højt over bølgende korn
og gør tegn over marken med halen
ned til tjørnens den yderste torn.
Her er gåsefjeren dalet
i din hånd fra en kile på træk;
i din ånd være hermed befalet
hver en fugl, selv om den er fløjet væk.

Nu er ugen til ende, og svalen
flyver herind i stuen til os;
hvor den sidder på bjælken med halen
skjult i vingernes åbenlyse kryds.
Den er ikke til at redde,
for man fanger den ikke i en hånd;
men den er fløjet ud allerede
efterladende dele af sin ånd.

Vær velkommen til Skærlund i hjertet,
for vi bærer det med os herfra;
det er lutret i ilden og hærdet
for Antonius og Kleopatra.
Deres fælles rige rejser
sig i oldtidens yderste glans,
og vi arver et flag, som vi hejser
over asken, når vi fejrer Sankt Hans.

Melodi: Se, det summer af sol

Post Navigation

petergraarupwestergaardblog

Uafhængig blog om litteratur og samfund i ord og billeder

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameskrift

This WordPress.com site is the cat’s pajamas

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...