Kirken i Gyngen

Ny vin fra gamle stokke.

Archive for the category “Poetklub Århus”

Forestillingen om at rejse

IMG_0689

Kære Sleiman Nazzal

Tillykke med Undergrundspoesiprisen 2015! Prisen uddeles af Poetklub Århus hvert år til en person, der i særlig grad har gjort sig gældende i byens litterære undergrund. I dit tilfælde er der tale om et virke, som strækker sig over mere end ti år og har udgivelserne af digtsamlingerne “Uden visum” 2000 og “Uden sprog” 2013-14 som sine to poler.

Mellen disse poler svæver du selv og drejer og drejer “and turn him and turn and turn him for everything is in him” får jeg lyst til at føje til med Harold Blooms ord om en af Shakespeares figurer nemlig Falstaff, der optræder både i Henrik IV 1 & 2 og i De lystige Koner i Windsor. I modsætning til Hamlet, som er ung og dør ung, er Falstaff ældre og tidligere soldat. Han får sig gerne en tår over tørsten og gør altså kur til de lystige koner i Windsor.

Første gang, jeg selv hørte et af dine digte, var da jeg i begyndelsen af 2001 sad på Café Ris Ras, hvor forløberen for Poetklub Århus nemlig De unge Poeters Klub holdt oplæsninger. Jeg sad et andet sted i cafeen og hørte en insisterende stemme bag mig: “Lad være med at tale om politik! Jeg hader det! Lad være med at tale om politik! Jeg hader det!”. Det var dig, der læste et af de digte, som stod i din dengang nyudgivne bog Uden Visum.

Det er et karakteristisk citat, for en afgørende kvalitet ved dine digte er, at du forstår at adskille poesi og politik. Eller for at sige det mere præcist: Du er ikke til fals for voldens koreografi. Du er ikke en kriminel digter. Hos dig er det lysten og det frie valg, der skaber digtets komposition. Lad et digt fra Uden Visum tjene som eksempel:

Mine digte beklager sig ikke
de beklager ikke
din skønhed
de tilbeder ikke
dit ansigts måner

Jeg er på min galskabs
poetiske tur
afskærmer min
jargons akutte tunge
det er ingen manøvre
når jeg siger
jeg elsker dig
På min vej fra skole
til mit hjem
elsker jeg mange kvinder
“3 eller 5 det kommer an på vejrets hjerte”

Jeg vænner mig
til at stjæle smukke kvindelige skatte
og deres dejlige bryster
med min fantasi
Med mine store hænder
stjæler jeg
deres klare skønhed
og deres hemmelige søde frugter
for mig er det en vane
at de røber deres undertøjs
farve og facon
og jeg hænger det
på lystens bøjle
så bed ikke
mine digte
om at beklage
de vil aldrig beklage

Titlen på din første digtsamling, Uden Visum, signalerer naturligvis en masse besvær. Men det danske sprog, som du ikke har visum til, giver alligevel efter. Eller overgiver sig slet og ret. Men det er ikke det danske sprog, der er nøglen til et egentligt eksistentielt statsborgerskab i den flække af kloden, du ved skæbnens tilskikkelser er havnet i. Nøglen hertil signalerer du i titlen på din anden digtsamling, Uden sprog.

I dette sprogets nirvana hæver du uforudset stemmen i samlingens sidste digt, Det er mig. Centale linjer i digtet er sætningerne: “Det er mig som elsker Århus mere end Danmark / Det er mig som elsker Al-Quds mere end himlen”. Al-Quds er arabisk for Jerusalem, og linjerne handler om at vælge det jordiske i stedet for det himmelske, det konkrete i stedet for ideen. At være ydmyg i stedet for at stå på sin ret. Det udfoldes senere i digtet i linjerne: “Det er mig som elsker Danmark / mere end demokrati!”.

Digtet bærer den selvdefinerende titel, Det er mig, og lyder i sin helhed:

Det er mig
som vandrer mellem tankernes salt
og kvindernes havs blikke
Det er mig
som følger en skov af honning
og gemmer sommerfuglens hemmelighed
under fremtidens modne hud
Det er også mig
som kigger på de kedelige karavaner
der væver inde i min sjæls gyngen
og dækker hjertets metaforer med de triste blade

Hvordan skal det lykkes mig at kysse vores våde aftale?

Det er mig som skriver uden sprog,
med barndoms ild og sandets visioner
Det er mig,
et fortabt suk som skaber tres fugle og en enkelt engel

Det er mig som elsker Århus mere end Danmark
Det er mig som elsker Al-Quds mere end himlen
Derfor, rejser jeg for lidt bedre at huske
de gyldne signaler som vander mine minder
med håbets tåre …
– kom nu … rust min fortids æske …
Der findes floder, blomster, appelsiner. Dadler.
Cedre, vilje, ambitiøse sole?
Jeg har brug for en duftende favn lige nu!
Hvad hedder dit smil på mit sprog?

Det er mig som elsker Danmark
mere end demokrati!
Jeg er vant til at sende mit eneste ansigt
til de øvrige spejle
De ønsker at ændre min farve
under slow motion regn

Hvad skal jeg kalde min skilsmisse fra et træ af citron og had?

Giv hånd til min tavshed
Men det er stadig mig som leder efter kærlighedens smukke skib
Selvom det sejler inde i vores blod …
Jeg kan se
Giv hånd til vores hav

*

“Derfor rejser jeg…”, står der et sted i digtet. Sætningen henviser konkret til din glæde ved at rejse. Hertil knytter sig dine utallige forsøg på at lokke os andre med på dine rejser. Måske lykkes det en dag. Om ikke andet har du ved flere lejligheder givet os forestillingen om at rejse.

12348169_10153289264462951_3306456338814762317_n
Undergrundspoesiprisens
statuette er skabt
af Michael Persson

Præsentation af M gasin XXXV

Nu udkommer M gasin XXXV efter en pause på næsten to år siden M gasin XXXIV udkom i sommeren 2012. Det nye nummer er blevet til i samarbejde med Kulturkiosken i Viborg (Jeppe Elert Ottow) og Poetklub Århus. Bladet finansieres via crowdfunding og der er planlagt yderligere tre numre i 2014, som kan støttes på via Boomerang.dk:

http://www.boomerang.dk//projects/m-gasin-xxxvi/
http://www.boomerang.dk//projects/m-gasin-xxxvii/
http://www.boomerang.dk//projects/m-gasin-xxxviii/

Jeg kan kun inderligt opfordre til at bakke op om den økonomiske side af sagen.

Reception på M gasin XXXV torsdag d. 13. marts på Løves Bog og Vin Café. Foto Sleiman Nazzal.

Reception på M gasin XXXV torsdag d. 13. marts på Løves Bog og Vin Café. Foto: Sleiman Nazzal.

Jeg kan også fortælle lidt om M gasins historie: I begyndelsen af 2001 deltog jeg for første gang i et oplæsningsarrangement på Café RisRas i Mejlgade. Det var arrangeret af en løst organiseret gruppe, som kaldte sig “De Unge Poeters Klub”. Der var mange oplæsere til stede, og det var overvældende at høre så mange digte på én gang. Da vi gik derfra, opstod ideen om at lave et blad med tekster af oplæserne, så vi også kunne læse hinanden. Der var ikke tale om noget manifest i henseende til bladets linje – snarere et anti-manifest. Ønsket var at samle tekster fra alle dem, der ønskede at få noget trykt. Også fællesnævneren “Unge Poeter” måtte lade livet – for allerede den gang var flere af os ikke helt unge længere. Vi kunne ikke blive enige om ret meget! Kun at nummeret på hvert blad skulle angives ved et romertal, og at ingen skulle censurere andres tekster! Det princip er det lykkedes at holde nogenlunde fast i igennem alle årene, og det lyder således i Jeppe Elert Ottows forord til det nye nummer:

“Alle kan sende tekster eller poetiske illustrationer til redaktionen, som herefter trykker materialet i det omfang, der er plads i bladet. Der er som regel plads til, at alle får trykt, hvad der svarer til 1 eller 2 sider. Tidsskriftet indeholder en bred vifte af poetiske indslag fra hele Danmark og trykkes i et oplag, der svarer til den aktuelle økonomiske formåen”.

Heller ikke navnet på bladet kunne vi blive enige om, så de to første numre udkom uden, at bladet hed noget. Det blev der gjort et nummer ud af på forsiden af det første nummer i form af et lille skilt med ordlyden “Nej – bladet har ikke noget navn. :)” Det fik dog en ende, da vi en aften fik øje på den defekte lysreklame på et varehus i Århus. Det bragte Vagn Steens digt “Skilte i Århus” fra samlingen “Digte?”, 1964 i erindring. Digtet indgår i kapitlet “SPROGSITUATIONER” og lister en række ord fra skilte, der har tabt et bostav eller to, således at der nu står noget andet, som egentlig ikke giver mening men dog er et ord. Således fik bladet et navn med en fin litteraturhistorisk begrundelse. Dertil kommer, at det fritstående M i bladets navn samtidig er romertal for 1000. Der er længe til M gasin M.

Modtageren af Poetklub Århus´ Undergrundspoesipris 2013 Ib Johansen

1015741_10200547728713735_346942565_o

Ib Johansen med Michael Perssons statuette af ståltråd – Foto: Henrik Giversen

Kære Ib Johansen!

Tillykke med tildelingen af Århus Poetklubs Undergrundspoesipris! Ved at sige denne sætning har jeg givet efter for det tryk virkeligheden har udøvet på det navn, der i sin tid blev til mest som navn til poetklubbens hjemmeside, altså Poetklub Århus. Det bliver i folkemunde meget let til Århus Poetklub, og nu er foreningen oven i købet blevet så bevidst om sin egen rolle i det litterære landskab, at tanken om at indstifte en pris har kunnet opstå og vinde fremme. Der er grund til at opholde sig lidt ved navnet, for sikke da et navn: Undergrundspoesipris. Det skyder fra Undergrunden og folder sig med Poesiens skabende kraft ud i en Pris.

Den pris er båret af en kærlighed til poesien, som netop du er så god en eksponent for. Foruden dine egne digte har du både ved oplæsninger og i vores tidsskrift M gasin velsignet poetklubbens betalende og ikke betalende medlemmer med oversatte tekster af digtere fra verdenslitteraturen: William Blake, Edgar Alan Poe, Dylan Thomas, Leonora Carrington, Adolf Wôlfi ikke at forglemme Cristopher Smarts lange vidunderlige digt om sin kat! Herigennem har du forsynet poetklubben med et bud på en kanon, som er værd at overveje.

En anden af dine interesser, som vi endnu har til gode at stifte bekendtskab med i poetklubben, er din interesse for den østjyske forfatter Albert Dam. Jeg ved, at du har skrevet en bog om hans forfatterskab og at den er antaget af et forlag og blot venter på finansiering. Når der er grund til at nævne det her, er det fordi Albert Dam har et godt øje til den østjyske folkekarakter, som han siger er uden særlige kendetegn og kun kendetegnet ved det at være menneske. Om østjyderne siger Albert Dam også, at de har intet begreb om religion men glæder sig over poesi.

I aften er vi alle sammen østjyder for Vor Herre, og vi glæder os over at kunne give dig Århus Poetklubs Undergrundspoesipris pris som tak for dine egne tekster i form af haiku og andre digte, dine oversættelser og ikke mindst din skulpturelle optræden og distinke stemme i forbindelse med oplæsninger og mest af alt, fordi du har valgt at være her: At du har ladet din interesse for poesi få den konsekvens, at du kommer til vores arrangementer og skriver i vores blad. Det er, når alt kommer til alt, derpå poesien skal prøves: Om den præger vore liv og forvandler dem.

Post Navigation

petergraarupwestergaardblog

Uafhængig blog om litteratur og samfund i ord og billeder

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameskrift

This WordPress.com site is the cat’s pajamas

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...