Kirken i Gyngen

Ny vin fra gamle stokke.

Archive for the category “Skriveøvelser”

Det, som man hører, men ikke kan se

Hvordan kommer man i gang med at skrive, når man føler sig ufokuseret og desorienteret og tanker og sanseintryk bare flyder imellem hinanden uden nogen form for mening? Det giver følgende to tekster et bud på. Teksterne er sat sammen her, fordi de – uden, at det er tilsigtet – besvarer spørgsmålet næsten enslydende.

Sol og vind

I dag falder skyggen
af platantræet
mod muren,
og himlen er blå,
fordi det er søndag,
og det hvide flag
med den blå skrift
vajer i solens vind.

En knallert kører
forbi som den myg,
jeg slog ihjel
her til morgen.

Under skyggen
vokser potentilerne
lysende gule
i den skarpe sol.

Så kommer der et af disse
altsammentrækkende små knald
fra radiatoren.

Nu folder flaget
sig sammen
med vinden.

(Lars Hougaard Clausen)

Paralleltekst:

Jeg havde engang en hæslig Drøm om nogle underlige Omgivelser, Bygninger med blaa og hvide Striber, som man ikke kunne blive klog paa. Der var noget dæmonisk over den hele Stemning, en Følelse, der nærmede sig til Rædsel. Drømmen blev afbrudt ved, at jeg vaagnede og erkendte, at det hele var Hjernespind; men alligevel blev en uhyggelig Stemning tilbage, som det ikke med min bedste Vilje var mig muligt at faa bort. De blaa og hvide Striber stode bestandig i Baggrunden og syntes ikke at ville forsvinde, saa længe Nattens Stilhed varede. Der var slet ingen Plads for Personligheden i saadant Tilfælde. Den er ganske magtesløs overfor den Slags Ting. Man kan tilbyde Bevægelsen nok saa mange tidligere erhverevede Baner og Veje, Erindringer o.l. Det hjælper altsammen lige meget. Men saa hørtes pludselig Lyd. Det var Pigen, der var i Færd med at lægge i Kakkelovnen. Det vel bekendte Smæk med Kakkelovnsdøren mindede om Dagen og dens fortættede Stemning. Snart hørte man tale i Huset. Det lød som Musik. Det var Fortætningen, der fordrev Kogleriet,
Virkelivets fortættede Stemning har alle Vegne noget ved sig, der er stærkere og mere vederheftigt end det let løbende, løse Stof, hvoraf Indtryksstemningen er bygget. Ser man rigtigt efter, vil man i alt Indtryksliv finde noget af dette med de blaa Huse, noget, der, naar det faar lov til at udfolde sig og ikke beherskes af Fortætning, fører henad det dæmoniske. Man tænke paa Naturindtryk, som Folkefantasien til alle Tider har sat i Forbindelse med alskens Trolde og dæmoniske Væsner. Der skal Fortætning til at bringe alt dette løse Troldtøj til at vige” (Ludvig Feilberg, Samlede Skrifter Bind II, s. 35).

Opgave: Begynd med synsindtryk. Skriv dem ned, selvom du egentlig ikke vil noget med dem. Spørgsmålet er, om der så kommer en lyd, der ændrer billedet. Lyd motiverer forestillingsevnen. Det, som man hører, men ikke kan se, må man danne sig et billede af.

Smukkere nu end før

Når man roder sig ud i noget,
som man ikke har forstand på
men alligevel gerne selv vil,
opstår der uforudsete og ligefrem usandsynlige problemer.

Springet fra idé til virkelighed støder på grund.

At save hullet for stort til vasken
eller lave en prop af kaustisk soda i afløbet
er oplagte klassikere.

Men selv, når jeg tager højde for alt,
virker værktøjet ikke altid efter hensigten,
og selv, når jeg spørger mig for,
får jeg ikke altid gode råd.

Selv håndværkere er teoretikere,
byggemarkedet en labyrint.

Jeg aner ikke,
hvordan jeg kom hjem med en dør,
der alligevel var 9 cm for bred –
at den var 4 cm for høj vidste jeg godt,
men det er der råd for.

Nu lukker den alligevel
helt ud på den anden side af karmen
og må hæftes indvendig med en krog.

Men det er smukkere nu end før.

*

Her er et gør det selv digt. Digtet henter sit stof fra et praktisk gøremål. Håndværk og teknik rummer mange særlige ord. Her er gevind og dyvler, små blå søm og bolte. Det er ofte upopdaget land for en skønånd.

Opgave: Skriv et digt om et praktisk gøremål. Om at skue en pære i eller om at bygge et hus eller anlægge en have. Husk at få de særlige ord med, som knytter sig til netop dette område.

Måne af støv

Månen har bevæget sig,
så den nu står omme bag ved træet
på vej frem igen til højre for det.

Den lyser igennem grenene
og bliver tydeligere og tydeligere
som minutterne går.

Uden at vide det har jeg skrevet
disse linjer med en finger
i støvet på det runde ark.

*

Her er et digt om månen, som er specielt på den måde, at det begynder med at omtale månen i dens fravær. Man kan næsten sige at månen skrives frem i løbet af digtet. Det sker ved i begyndelsen at notere helt upåfaldende omstændigheder. Så kommer der til sidst i digtet et billede, der overrasker.

Opgave: Skriv dit eget digt om månen. Begynd med at skrive det om månen, som falder dig ind lige nu. Lad det ene billede tage det andet og se, hvor du ender.

Den røde tråd

Her bekender gasflasker og postbiler kulør
for liljens hjerte og det indre af en mango,
bybusserne og det gule blinklys.

Der ligger en gulerod
på gulvet og lyser.

Du samler den op
med en gaffel
i hånden.

*

Her er et digt om en farve. Det er farven orange, der er den røde tråd i digtet. Foruden farven som gennemgående motiv optræder de ting, der har denne farve to og to. Denne pardannelse er den indirekte meddelelse i digtet.

Opgave: Skriv om en række ting, der har samme farve. Lad gerne fænomenerne optræde to og to.

Post Navigation

petergraarupwestergaardblog

Uafhængig blog om litteratur og samfund i ord og billeder

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameskrift

This WordPress.com site is the cat’s pajamas

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...