Til friheden

Frihed, glimt af guddomsvælde,
som vor lille barnehånd
griber om, for det må gælde
liv og død for krop og ånd.
Til din ære, til vor glæde
løfter du os himmelhøj,
kun beskyttet af et klæde,
kun din hånd os tvinger ej.

Ej på høje himmeltinder
lader du vor fod gå ned,
men i gode barndomsminder
om den store kærlighed.
Hendes øjne stråler stille,
mens han sig mod hendes mund
nærmer med et kys, der ville
favne hele jorden rund.

Rund er over katedraler
himlen i Elysium,
hvor de store bardehvaler
springer op og vender om.
Fri er ingen uden Herren,
som af dåben stiger frem
i en anderledes væren
i Det ny Jerusalem.