Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Måned: september 2017
Hør mig ikke
Hør mig ikke, lad dit øre åbent stå for alt, hvad røre kan den høje kontrabas, når den spiller til klaveret, som en tone har halveret nu til cembalo og glas, som vi med musikken hæver til ballonen, som der svæver over kirken i… Continue Reading “Hør mig ikke”
Boligforeningen er Gud
Boligforeningen er Gud, hans søn er varmemester, som kommer, når vi flytter ud og syner alle lister. Om alt er på sin plads? Helligåndens palads skal stråle for de ny, som flytter ind så kry på hjørnet i Guds rige. Vi magter ikke vort… Continue Reading “Boligforeningen er Gud”
I den syvende og sidste
I den syvende og sidste menighed i Indien lod, hvad ingen andre vidste Brahma folde tre i én, så, når Krishnamurti taler, som Selassie selv befaler, tænker Bahaullah sit. Når profeten krøller bogen til en håndfuld støv af sten, krones kejseren af krogen på… Continue Reading “I den syvende og sidste”
Helligånden svarer stille
Helligånden svarer stille på den ubevidste bøn, som vi inderst inde ville bede, som vi sad i løn, til det bankede på døren, og de trådte ind med pløren eller pløre, om man vil. Elof Westergaard har taget kjolen af og er trådt ud… Continue Reading “Helligånden svarer stille”
Odin sidder med sit øje
Odin sidder med sit øje og kan se alverdens ting i en hjemmestrikket trøje i det danske folketing, og han holder Nordatlanten i sin venstre og Levanten i sin højre hule hånd. De kan hoppe der og springe over buk og ind i ged,… Continue Reading “Odin sidder med sit øje”
I et spejl som i en gåde
I et spejl som i en gåde hos frisøren kan jeg se, at jeg klippes fri af nåde med en saks og ikke le, når hun klipper koncentreret, og jeg sidder velplaceret i salonens nådestol. Når jeg rejser mig fra stolen med mit splinternye… Continue Reading “I et spejl som i en gåde”
Kirken i Gyngen 