Kirken i Gyngen

Ny vin fra gamle stokke.

Archive for the month “oktober, 2010”

Græd han for Jerusalem

Græd han for Jerusalem,
og vi græder ikke for ham?
Lad tårernes flod i angerens seng
bevæge Guds lille lam.

Guds søn gennem tårer så,
at englene undrede sig:
Forundrer det dig, min angrende sjæl,
at Jesus, han græd for dig?

Han græd, at vi græde må;
hver synd har sin tåre fortjent;
kun himlen alene er fri for synd,
og hjertet er altid rent.

Men nu er du også selv,
og det skal du vide for vist,
fremdraget af livets angrende flod
udsprungen i Jesus Krist.

Vers 1-3 gendigtet efter “Did Christ o´er Sinners weep”, Benjamin Beddome 1787.

Hør melodi her.

Nu vågner jeg i en fremmed seng

Nu vågner jeg i en fremmed seng
med regnens lyd i mit øre,
der åbner sig for din fuglesang
om, hvad du vil jeg skal gøre.

Du kommer i parallelle rør
fra loftet ned under karmen
til radiatoren lige her,
hvor der kan åbnes for varmen.

Men lige nu er det ikke koldt;
jeg ligger under din dyne,
og her har jeg dine hænder holdt,
imens jeg selv kom til syne.

Nu er jeg set i dit øjeblik,
og natten må gerne vige
for dagen, der ligner på en prik
et år i dit Himmerige.

Hør melodi her.

Abernes planet

Det er en god øvelse at vende op og ned på alt.

Det er der skrevet en roman om, som hedder “Abernes planet”. Her når et rumskib efter mange års rejse gennem universet frem til sit bestemmelsessted, der viser sig at være en planet, der ligner Jorden til forveksling. Blot er det på den fremmede planet aberne, der er ved magten. En af de mindeværdige scener i bogen er der, hvor helten kysser eller ikke kysser en kvindelig abe til afsked. Sådan husker jeg bogen.

Fra filmen husker jeg, at det til sidst viser sig, at den fremmede planet i virkeligheden er jorden selv. Astronauterne har rejst med lysets hastighed og er ikke blevet ældre, mens tiden er gået på Jorden. Helten opdager det ved at se Frihedsgudinden række sin fakkel op over vandspejlet på den oversvømmede by. Selv om helten synker i knæ, er det alligevel et smukt symbol. Frihedens fakkel lyser over alle omskiftelser.

Sankt Clemens

Sankt Clemens kirke knejser
med spir i bugtens bund
imellem tvende mejser
og på den faste grund.

Nu kaster du et anker
i mine øjne ind
imellem mine tanker
på bunden af mit sind.

Maria Magdalene
og Jesu moder skøn
bekender sig alene
i åbenhed og løn.

Sankt Clemens kirke ligger
for anker ved mit bryn
ukuelig og sikker
for enden af mit syn.

Hør melodi her.

Lad ikke kirken dele

Lad ikke kirken dele
sig ud i din og min,
fordi den er et hele
af legeme og vin.

Skænk op til alle helgen
og præst og menighed
og uglerne og elgen
i din treenighed.

Misundelse og syge
forsvinder fra dit syn
for tordenskrald og byge
og kærlighed og lyn.

Lad kirken åbenbare
sig sten på sten på jord,
og vi i den bevare
et billed på dit ord.

Lad ikke synden råde

Lad ikke synden råde
dig om livets frø
i den store gåde
på en øde ø.

Lad dine hænder bære
frugter som et træ,
og gå selv i lære
i at give læ.

Lad dine tænder finde
sten med kerner i,
og vær selv et minde,
når det er forbi.

Lad dine øjne fjerne
sig fra al den sne,
og vær selv en stjerne
for at kunne se.

Lad dine fødder bære
dig, hvorend du går,
så du selv kan være
dig i alle år.

Lad dine tårer falde
på det frosne vand,
så du selv kan kalde
bølgerne til land.

Lad dine årer rinde
under huden ud,
så du selv kan finde
elskende i Gud.

Lysets engel kommer selv

Lysets engel kommer selv,
lyset fra den sande sol
stråler over bæk og elv,
veksler mellem pol og pol,
daggry fra det høje kom
ovenfra og viden om!

Kedelig er morgenen
uden lyden af dit ord,
kedelig forbliver den
til vi sidder ved dit bord,
da i vår det bliver jul,
fuglen synger fra sit skjul!

Nu besøg min bange sjæl,
se på al min synd og sorg,
rør ved min akilleshæl,
lad mig leve i din borg,
giv mig før det store slag
endnu en velsignet dag!

Lysets engel kommer selv,
lyset fra den sande sol
gennemtrænger bæk og elv,
lander på den blå viol,
vær velkommen, før du går,
vær velkommen Herrens år!

Gendigtning af “Christ, whose glory fills the skies”, Charles Wesley 1740.

Hør melodi her.

Hinsides

Før sin død gjorde Sokrates sig overvejelser om tilstanden i det hinsides, og han så frem til at møde andre henfarne store ånder og føre drøftelser med dem. Det lå indenfor Sokrates´ horisont at forestille sig at møde f. eks. den græske digter Homer. Men det ligger i tanken, at han også vil kunne møde f. eks. Buddha og i tidens fylde også Jesus.

Jeg tror, det ville være en glæde for de tre at møde hinanden.

Mon ikke Jesus ville anerkende finfølelsen hos Buddha, og hvis han også mødte haikudigteren Basho ville han måske for et øjenblik helt glemme sin bestemmelse. Så anderledes og fint man kan løse livets gåde.

Mon ikke også Jesus ville fornemme, at havde Sokrates været hans discipel, ville en drilsk undertone have sat sit præg på hans egen forkyndelse.

For Jesus og Paulus var et inderligt forhold til jødedommen en forudsætning for evangeliet. For mange andre vil det være andre religioner, der optræder i rollen som tugtemester til Kristus. For mig selv er det zen.

Jeg kan jo ikke prale af at have mine synders forladelse uden at have noget at have den i.

Den barmhjertige samaritaner

Jeg læste en artikel i Jyllands-Posten for en uges tid siden. Jeg kan ikke finde den på nettet, så jeg vil gengive den her i hovedtræk.

På parkeringspladsen ved City Vest i Århus blev en kvinde opmærksom på en kvinde, som havde fået et ildebefindende i sin bil, som holdt parkeret i en handicapparkeringsbås. Ruderne i bilen var dugget til, og da den tililende åbnede bildøren faldt den nødstedte kvinde ud. Nu bad vor barmhjertige samaritaner en forbipasserende forretningsmandstype om at måtte låne en mobiltelefon, men fik det svar, at det ville han ikke blandes ind i. I stedet løb kvinden nu ind i en forretning i centeret. Men her holdt ekspedienten ifølge kvinden sin telefon ind til brystet og sagde, at det skulle hans telefon ikke bruges til. Endelig kom en ung kvinde trækkende med sin cykel, og da hun forstod, hvad det handlede om, tømte hun sin rygsæk ud på jorden og fandt sin telefon i bunden og der blev ringet efter en ambulance.

Avisartiklen var mere politisk korrekt end Jesus og oplyste intet om, hvorvidt forretningsmandstypen der sprang over hvor gærdet var lavest var biskop, eller om ekspedienten der holdt på sit var somalier. Det kunne være dig eller mig.

Ny en kilde springer

Ny en kilde springer
ned fra Golgata,
folder sine vinger
sammen som et flag.

Synker gennem natten
ned i gravens dyb
for at hente skatten
mellem mørkets kryb.

Frem af gravens kule
springer kilden let,
iler hid med jule-
evangeliet.

Se, nu vore hjerter,
som gik helt i stå,
lyser op som kerter
i det himmelblå.

Frit efter “The healing fountain” af Carl A. Stenholm (1843-1884).

Hør melodi her.

Post Navigation

petergraarupwestergaardblog

Uafhængig blog om litteratur og samfund i ord og billeder

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameskrift

This WordPress.com site is the cat’s pajamas

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...