Month: juli 2012

Nadverøjeblikke

Krishnamurti taler om at leve med sorgen ligesom man lever med bjergene og sin kæreste. Han bruger ordet komunion (engelsk: comunion). I den kristne komunion, nadveren får vi del i Jesu legeme og blod gennem vin og brød. Det er som om Krishnamurti finder… Continue Reading “Nadverøjeblikke”

Jesu lidelse og Marias sorg

Her kommer Krishnamurti frem til, at ordet sorg er ikke-eksisterende. Man skulle tro, han havde læst lidelseshistorien i Det Nye Testamente. Her omtales disciplenes sorg heller ikke – men nok deres svigt og forrædderi. Ved en enkelt lejlighed reflekteres sorgen hos Jesu mor og… Continue Reading “Jesu lidelse og Marias sorg”

Hos ham er det

I stykket til idag kommer Krishnamurti med en religionskritisk replik, der afslører, at hans kendskab til kristendommen er beskedent: “Tag en hvilken som helst kristen kirke”, siger han, “og De vil opdage, “at sorgen tilbedes; den bliver gjort til noget særligt, helligt, og det… Continue Reading “Hos ham er det”

En sjælden gæst

De må foretage en rejse uden søkort. Sådan lyder Krishnamurtis formaning til den sørgende. Sorgen er et chok, siger han også. Det er en tilstand, der kræver, at man må orientere sig på ny. Der er intet landkort. Det minder meget om Krishnamurtis orvalg i… Continue Reading “En sjælden gæst”

Grundtvigs retfærdighed

Vrede og retfærdighed kan ikke bo sammen. Sådan lyder den punchline, Krishnamurti kommer frem til i dette talte ord, som er optaget på bånd og skrevet ned til senere brug. Han visualiserer den figur, som harmes over uretfærdigheden i verden og vil bruge sin… Continue Reading “Grundtvigs retfærdighed”

En vis opbyggelighed

Krishnanamurti tager anledning af ordet sadisme til at opfordre til at være opmærksom på, hvor ofte vi hengiver os til skadefryd. Det er der meget få, der ikke gør, siger han. Krishnamurti nævner oven i købet forfatteren Marquis de Sade ved navn, hvilket må… Continue Reading “En vis opbyggelighed”

At træde væk

Når vi ser vor betingethed på samme måde, som vi ser en afgrund eller et vildt dyr, så forsvinder den uden videre af sig selv. Det essensen af Krishnamurtis dialog med Pupul Jayakar om netop betingethed, dvs. vor vanemæssige og erfaringsmæssige begrænsning. Denne ellers… Continue Reading “At træde væk”

Regnbuen omkring tronen

Når de tunge, mørke skyer truer os med tordenvejr, og den onde drage spyer ild og ruster sig til sejr, O da skuer vi en bue om Guds trone fuld af lys ind i vores egen stue, og vor kærlighed fornys. Se, regnbuen vælter… Continue Reading “Regnbuen omkring tronen”

Sæt din faste fod i sneen

Sæt din faste fod i sneen, gå og sæt dig rene spor; ryd med skovlen eller skeen, der hvor julerosen gror. Kast en snebold efter nogen, det er lige meget hvem; det er lige efter bogen om et barn i Betlehem. Sneen falder hele… Continue Reading “Sæt din faste fod i sneen”

Lad din tone klinge

Lad din tone klinge, når jeg i min bøn nu under din vinge skjuler mig i løn. Strengen vil du røre i den stille stund; lad mig også høre ordet fra din mund! Store sorte fugle kommer med dit ord til en kirkeugle ved… Continue Reading “Lad din tone klinge”

dommedag i islam og kristendom

Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag

PETER GRAARUP WESTERGAARD

Independent blog about literature, philosophy and society in words and images

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameordnoder - Ord og Musik

Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...