Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Sæt din faste fod i sneen
Sæt din faste fod i sneen,
gå og sæt dig rene spor;
ryd med skovlen eller skeen,
der hvor julerosen gror.
Kast en snebold efter nogen,
det er lige meget hvem;
det er lige efter bogen
om et barn i Betlehem.
Sneen falder hele dagen.
Hyrderne har sat sig spor;
de har sat sig ind i sagen
efter Himmeriges kor.
Hør melodi her.
Jeg lod mig inspirere til denne salme af en artikel i dagbladet Information om fundet af den såkaldte Gud-partikel. Her gengiver Jørgen Steen Nielsen den teoretiske baggrund for at lede efter den således:
“Efter altings begyndelse med The Big Bang for næsten 14 mia. år siden var universets partikler masseløse. Forskellige i egenskaber, men masseløse. I takt med universets afkøling dannedes imidlertid et usynligt, allestedsnærværende kvantefelt med en tilhørende partikel, af forskerne benævnt Higgs-feltet og Higgs-bosonen. Som en endeløs flade af sne, karakteriseret af snefnug. Det tidlige univers’ partikler interagerede med dette felt, som mennesker i sneen: De hurtigste strøg som skiløbere forbi med lysets hastighed og fik ingen masse. De lidt langsommere bevægede sig hen over fladen og opnåede masse ved interaktionen. De langsomste sank ned, interagerede kraftigt og oplevede betydelig tyngde, dvs. masse.”
I spil har også været andre digte om sne, hvor ærbødigheden for sneen derimod er i fokus. Nu kunne det være nok med det, tænkte jeg – og slap gækken løs.
Kirken i Gyngen 