Krishnamurti, legende ved stranden
ved sin lille broders kloge hånd,
de var lykkelige for hinanden
og ombølget af den Helligånd.

Intet gran af selviskhed at spore
i hans aura for et øje klart,
al hans gerning vil sig åbenbare
i sin vælde for dit øje snart.

Han sin moder finder i hvert øje,
der ham skuer med den samme glød
som Maria, da hun sig lod føje
sammen med sin søn ved Jesu død.

Hør melodi her.

Michelangelos Pieta.

Øjeblikket, kenderblikket
glædes ved det gamle fag.
Sommerfuglen, kirkeuglen
løfter vingen til et slag.
Solen skinner på mit tag
den hele dag.

Evigheden, vinterhveden
allerede er i hus.
Stæreflokken, kirkeklokken
løfter sig i svungne sus.
Vinen bobler med sit brus
og giver rus.

Dagligdagen, hovedsagen
drejer hovedet af led.
Hovedpuden, kirkeruden
daler for vort øje ned.
Hvad vi alle tror og ved
om kærlighed.

Hør melodi her.

Guds udvalgtes fødselsdag 23. juli
på apoteket i venteposition
i køen efter en herre i blå jesussandaler,
shorts og tatoveringer, så ulækker –
med ikke mindre end to
kvindelige ekspedienter til rådighed,
den ene mørklødet med bliket
hængende efter ham,
mens hun ekspedierer mig!

To fisk og fem brød var nok til at mætte skarerne
ved bespisningsunderet i ørkenen
ligesom manna fra himlen under israelitternes vandring i ørkenen.

To kvinder og fem børn skjulte sig i en brønd
og overlevede således zeloternes kollektive selvmord,
inden den romerske indtagelse af Masada.

Månen og gavlen.
Begge kalkede hvide
efter solnedgang.

Vindmøller eller
et tog, der bliver ved med
at køre forbi?

Tranerne flyver
som en fredelig kampvogn
hen over himlen.

En hare løber
i zig-zag gennem digtet,
hvor den forsvinder.

Der vokser både
ærter og byg i marken.
Kamille og korn.

Gud har rakt sin vældes arm
mod de vilde jordbær,
som han skjuler i sin barm
lunefuld og nidkær.

Alle grønne urter kaldt
frem på hans befaling,
alt, hvad han forlangte, faldt
som kontant betaling.

Selve sproget går omkring
med en klar bevidsthed
om det rene ingenting
med den største lethed.

Gør din pligt og kræv din ret
til at nyde nådens ynde
og din frihed fra at synde
og til kun at være slet;
og hvis det dig ej behager,
fat et endnu større mod,
så du saligheden smager
ved igen at være god.

Når din næste dine ord
og din kærlighed behøver
og din værdighed berøver
ved at sidde ved dit bord,
skal du skænke ham et bæger
af din egen søde vin,
så du blidt hans vunder læger
med den salve, som er din!

Sådan gjorde Adam glad
og lod Eva overvælde,
ingen tåre skulle fælde
hendes hjerte, mens han bad!
Men hun faldt for dyster tale,
da han vendte ryggen til,
og så måtte han betale
hendes pris og mere til.

Verden i ruiner lå;
men Gud lagde sine hænder
varmt om deres nøgne lænder
og gav fåreklæder på,
for nu ville han velsigne
i tilgivelse det køn,
som hans eget ville ligne
først i smug og så i løn.

Sådan gjorde Gud mod dem,
der hans regler ville bryde
og i stedet for at lyde
dem fandt nogle andre frem;
og igen i tidens fylde
tog han livet i sin favn
og lod livets træ forgylde
med sit blod i Jesu navn.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/691/460/2