Kirken i Gyngen

Ny vin fra gamle stokke.

Archive for the month “november, 2012”

I Edens have skabte Gud

I Edens have skabte Gud
os af den sorte muld
og lod os i vort ansigts sved
kun klæde os i uld.

Vi bærer mærkerne af slid,
men korset, det er let,
for Kristus bærer det med flid,
og nåde går for ret.

Ad smertens pinefulde vej,
hvor hjertet bliver solgt
til stanglakrids og hurlumhej,
har vi vor frelser fulgt.

Vi beder ham om dagligt brød
og smør på skiverne
men også om den visse død
imellem løverne!

Men løverne, de brøler kun
som torden mellem os,
fordi det er en han og hun
med poterne på mos.

Alverdens dyr har Herren skabt
af kærlighed til dem,
sit eget hjerte har han tabt
til os i Betlehem.

Hør melodi her.

Hvorfor taler vi så sødt

Hvorfor taler vi så sødt,
at vi kalder hvidt for rødt,
som om vi vort Dannebrog
fra den slagne fjende tog,
selv om det, hvad alle ved,
dalede i slaget ned.

Sejren kom på vinger blå,
og hvad intet øje så,
var den hånd, som bar vort skjold
udi fjendens magt og vold,
og den hånd, som bar vort sværd
imod hele fjendens hær.

Fjenden led sit nederlag
i det sagnomspundne slag,
Danmark vandt sin lethed der,
som vi vinder klarhed her
over løgnen i vor mund
ved det lykkelige fund.

Det er sandt, for det er sket,
det har Sagas øje set,
at vi trukket har en streg,
som vi gjorde det i leg
for at sikre kysten rå,
som ved Vesterhavet lå.

Skrevet til prædiken af Ricardt Riis: Forsigtigpeteriet fra samlingen Kristne prædiker imod islam. Se her.

Salmen erstatter en tidligere salme skrevet til samme prædiken. Ricardt Riis kalder den selv for den hårdeste af de ni prædikener, som samlingen udgør. I mit første forsøg veg jeg tilbage for at matche denne hårdhed, men jeg har ombestemt mig og forsøger det alligevel.

Hør melodi her.

Salmer imod islam

Ricardt Riis har skrevet bogen “Kristne prædikener imod islam inspireret af begivenhederne den 11. september 2001”, som består af ni prædikener med hver deres emne relevant for dialogen mellem kristendom og islam. Forfatteren henviste selv til en version af bogen på nettet i et blogindlæg – og det har været en fornøjelse at læse den.

Jeg læste bogen på den måde, at jeg for hver prædiken skrev en salme mere eller mindre på linje med prædikenens indhold. I et enkelt tilfælde, hvor emnet var alkohol, har jeg skrevet nærmest imod Ricardt Riis – men kun fordi han her gav muslimerne medhold.

Iøvrigt er den islamkritik, man møder hos Ricardt Riis altid eftertænksom og imødekommende overfor islam – men jo også velbegrundet kritisk. Det eneste irriterende er, at den er så udtømmende. Jeg har således været nødt til at skifte genre for at få et ord indført. Her er alle ni salmer:

1.
Selv her, hvor alting flyder,
og intet er i ro,
opstår de gamle dyder
af kærlighed og tro.
Men derfor de os hader
og lægger råd imod
os, når vi ikke bader
igen i samme flod.

De rejser sig og truer
med tungetale sød
og dømmer blide duer
til ængstelse og død.
Men hør fra Himlen toner
en latter fint herned
og os med det forsoner,
hvorunder før vi led.

Vor Gud har lagt til rette
de gerninger forud,
som vil os vejen lette
i stedet for hans bud.
Som om vi går i søvne,
i sikkerhed vi går
og virker over evne
i ét og tusind år.

I konger vær nu kloge
og tag imod mit råd
i mine løbske toge
og udfør dér min dåd.
Jeg skifter spor og tager
på denne dag dig hjem
en morgen lys og fager
i mit Jerusalem.

Efter Salme 2. Gendigtet til prædiken af Ricardt Riis: Han, som troner i himlen, ler fra samlingen Kristne prædikener imod islam. Se her.
Hør melodi her.

2.
Gud vil dit åbne ansigt se
og ikke se dig knæle
med panden mod den hvide sne
berøvet mund og mæle.

Han vil, at du dig selv som han
med ét vil åbenbare
og vise, hvad du vil og kan
igennem fryd og fare.

Er der en kvinde eller mand,
som du vil gerne ægte,
så det går over al forstand,
så kan det ingen nægte.

Kun én kan sige nej til dig,
og det er den, du spørger,
og så vil sagen ordne sig,
selv om du også sørger.

Når hjertet bliver stort og tomt
og falder for beviset,
så knuger han dig særlig ømt
igen i Paradiset.

Skrevet til prædiken af Ricardt Riis: Den totale hengivelse fra samlingen Kristne prædikener imod islam. Se her.
Hør melodi her.

3.
Se nu strækker vinen sine rødder
ud i jorden under dine fødder,
som er fyldt med rigelig af nødder.

I det land, hvor mælk og honning flyder,
regner det med vin af alle dyder,
som vi nu og da med Herren nyder.

Han er stokken, hvorpå vi er grene,
aldrig skal vi vokse vild alene,
men han vil os med sin kraft forlene.

Når vi drikker vinens søde drue,
skal vi ind i Himmerige skue,
før vi går derind på himlens bue.

Derfor drikker Jeppe, må vi sige,
kun fordi, at det er Himmerige,
han kan se, og det har ingen lige.

Men nu skænker Jesus i vort bæger
vinen ny, og vi imod den tager,
og vi ved, at det er ham, vi smager.

På hver klase vokser tusind druer,
og af dem udklækkes tusind duer,
og de flyver ind i tusind stuer.

Se, vi ser hans ansigt i det høje,
og vi får et øje for et øje;
hvorfor lader afholdsfolk sig nøje?

Jesus ville forskellen udligne
mellem ham og os og os velsigne.
Sådan vil vi nu vor frelser ligne.

Skrevet til og imod prædiken af Ricardt Riis: Alkohol fra samlingen Kristne prædikener imod islam. Se her.
Hør melodi her.

4.
I bønnens dyb har Ånden magt,
så Ordet kan slå rod,
som kilden springer uforsagt
og bliver til en flod.
Maria løb nu som en flod
med Jesu egne ord
på læben på sin lette fod
på den forløste jord.

Som floden kun kan munde ud
i havet med sit vand,
så bragte hun det største bud,
der lyder over land.
Hun stiftede den menighed,
som siden Peter tog
til sig og også tog i ed
og Paulus overdrog.

Nu flyder floden ren i hav,
og stenen i vort spejl
sig åbenbarer blødt i rav
og blidt i hvide sejl.
Hvor Luther satte ud sin pram
i flodens stærke strøm,
tilbød Grundtvig at hjælpe ham
op til Jerusalem.

Skrevet til prædiken af Ricardt Riis: Treenigheden fra samlingen Kristne prædikener imod islam. Se her.
Hør melodi her.

5.
I skal have samme sind
overfor hinanden,
som om én af jer var blind
kvinden eller manden.

Jesus lod os se, hvordan
vi skal afkald give
på os selv, så selv vi kan
lige med ham blive.

Aldrig holdt han det for rov
selv at være rundet
af fuldkommenhedens lov,
hvoraf vi er bundet.

Med en tjeners trøje på
gik han under jorden
ned, hvor lynet skulle slå
efterfulgt af torden.

Indtil døden på et kors
lod han sig ydmyge,
indtil døden kom på tværs
ligesom en byge.

Derfor Gud ophøjet har
navnet over navne
lyser som en stjerne klar
over alle havne.

Hvert et knæ skal bøje sig,
hver en mund bekende:
Kristus er guddommelig
indtil verdens ende!

Selv om det er svært at tro,
at vi er hans lige,
danner Jesus Kristus bro
ind til Himmerige.

Efter Filipperbrevet 2,5-11. Skrevet til prædiken af Ricardt Riis: Kvindesynet fra samlingenKristne prædikener imod islam. Se her.
Hør melodi her.

6.
Gud er kommet hjem igen
til sit eget rige;
Zion kalder han sin ven,
Garizim sin lige.

Oliebjerget har hans fod
kysset med sin tue;
Sinaj, der hvor tjørnen stod,
lyser med sin lue.

Selv på Golgata et træ
skælver med sin klase;
rosen i Getsemane
trygler om en vase.

Libanons og Karmels glans
falder over riget;
Sarons yndigheder hans
fylder Himmeriget.

Skrevet til prædiken af Ricardt Riis: At tro ud i den blå luft fra samlingen Kristne prædikerner imod islam. Se her.
Hør melodi her.

7.
Giv kun kejseren sin ære,
så han den i pragt kan bære
og den sidste krone få.
Men giv Gud, hvad ham behager,
aldrig giver han men tager
selv din tornekrone på.

Kejseren vil alt bestemme,
lader aldrig dig fornemme,
hvad du vil og, hvad du kan.
Gud ser ned til dig i nåde
og vil dig i nøden råde
til at se din frelser an.

Kejseren har nu sin glæde
i at se dig krummer æde
af sin egen høje hånd.
Frelseren vil åbenbare
sig for dig med solens klare
øje i sin åbne ånd.

Kejseren til døden dømmer
dig, når det sig ikke sømmer,
hvad du gør i liv og død.
Gud benåder dig til fulde
nu og her og under mulde,
vækker dig af hvilen sød.

Giv kun kejseren det hele,
når der intet er at dele,
så du dig bevarer hel.
Frelseren sit øje river
ud, men Gud i nåde giver
det i Himmerige del.

Skrevet til prædiken af Ricardt Riis: Grundloven eller koranen fra samlingen Kristne prædikener imod islam. Se her.
Hør melodi her.

8.
Sig rejser Jord og Himmerig
og træder ind i dansen,
og dansen flyder som en leg
og bølger over skansen.
Her vokser en forglemmigej,
og dansen er sin egen vej
med lethed over grænsen.

I dødens fængsel led jeg nød
og bad for mine synder,
min hele verden var som død
berøvet sine ynder.
Jeg faldt og faldt i evighed
og ramte ingen salighed
på bunden af det hele.

Når jeg mig selv i spejlet så
og slap den gode mine,
så lod jeg bare skægget stå
hen over al min pine.
I spændetrøje var jeg lagt,
og det er ingen herlig dragt,
jeg hilse skal og sige.

Men Gud i min elendighed
mig så og vilde vende
den til sin store kærlighed,
og lade den få ende.
I dødens rige greb han ind
og viklede den om en pind
og den sig om hans hjerte.

Han sagde til sin egen Søn:
Gå ud og hjælp min synder,
ja lad dig føde der i løn,
derved alt trøst begynder.
Ved dig skal døden lide død,
og ud af al din bitre nød
skal nøddebusken spire.

Nu vokser busken dejlig her
imellem eg og ceder,
imens et lille under sker
imellem får og geder.
I krybben ligger barnet svøbt,
fuldkommen som om det er støbt
i kød og blod og ånde.

Gud taler fra en nøddebusk
og svarer, når jeg spørger.
Han siger til mig: Tag og husk,
at jeg er den, der sørger
for dig på kærlighedens sti,
hvor ingen næste går forbi,
når du hans hjælp behøver!

Jeg stiger op i en ballon
og kigger ned på Jorden
og ser min Faders højre hånd,
der hviler med sin torden.
Jeg springer ud og falder frit,
og ingen djævel holder trit
med mig igennem muren.

Jeg folder brat min faldskærm ud
og daler som en due
ned over Jorden med min Gud
for alle frit at skue.
Nu lander jeg i løb og se:
Gud lod ved mig sin vilje ske
og lod mig Jorden kysse.

Nu sænker Himmerige sig
på fuglevinger over
den lykkelige, som er mig,
jeg våger eller sover.
Jeg går i tryghed, hvor jeg går
med glæde hvert et enkelt år,
Gud vil mig lade leve.

Vers 1-7 frit efter Nu fryde sig hver kristen mand i DDS, Luther 1523. Skrevet til prædiken af Ricardt Riis: De andre og os fra samlingen Kristne prædikener imod islam. Se her.
Hør melodi her.

9.
Hvorfor taler vi så sødt,
at vi kalder hvidt for rødt,
som om vi vort Dannebrog
fra den slagne fjende tog,
selv om det, hvad alle ved,
dalede i slaget ned.

Sejren kom på vinger blå,
og hvad intet øje så,
var den hånd, som bar vort skjold
udi fjendens magt og vold,
og den hånd, som bar vort sværd
imod hele fjendens hær.

Fjenden led sit nederlag
i det sagnomspundne slag,
Danmark vandt sin lethed der,
som vi vinder klarhed her
over løgnen i vor mund
ved det lykkelige fund.

Det er sandt, for det er sket,
det har Sagas øje set,
at vi trukket har en streg,
som vi gjorde det i leg
for at sikre kysten rå,
som ved Vesterhavet lå.

Skrevet til prædiken af Ricardt Riis: Forsigtigpeteriet fra samlingen Kristne prædiker imod islam. Se her.
Hør melodi her.

Gud priset vær i dag

Gud priset vær i dag
for hjælp til hver en tid
og tro på kærlighedens sag
indtil den sidste hvid.

Hans arm er som en bro,
som vi kan vandre på
op til hans skulder i den tro,
at vi på den kan stå.

Det være må din lod
at dele lykken din
og al din tankes overflod
ud fra din pande fin.

Lad os nu gå med fryd
ud til de andre små,
at de barmhjertighedens dyd
med dig brat dele må.

Herodes i sin borg
har planer for med dem
og sender englen i sin sorg
ud fra Jerusalem.

Vers 1-4 efter “O praise our God today”, Henry W. Baker 1861.

Ånd på mig, Helligånd

Ånd på mig, Helligånd,
fyld mig med vind påny,
at jeg må spændes som et sejl
og svæve som en sky.

Ånd på mig, Helligånd,
antænd mit hjertes glød,
indtil min vilje bliver din
og rejser sig af sin død.

Ånd på mig, Helligånd,
bland op min sjæl med din,
indtil mit kød med al min synd
går op i din flamme fin.

Ånd på mig, Helligånd,
så jeg skal ikke dø,
men leve i fuldkommenhed
med dig på en øde ø.

Ånd på mig, Helligånd,
svævende frit og let,
og læg dig ned på bølgerne
ud over Genesaret.

Vers 1-4 efter “Breathe on me, breath of God”, Edwin Hatch, 1878.

Hør melodi her.

Vær Gud ophøjet over alt

Vær Gud ophøjet over alt,
vær verdens lys og jordens salt,
vær alt i alt og alt i os,
vær den, som vi må være hos.

Du rejser den der ligger ned
i tro og håb og kærlighed,
som Paulus sang, imens han skrev
det ned i sit Korinterbrev.

Vær Gud i dybet som jeg selv
opløst som hver en dristig elv
og stå, når havet svinder bort,
med mig ved Himmeriges port.

Hør melodi her.

Hvem er det, som vi skuer gå

Hvem er det, som vi skuer gå
på vandet over fjorden
og kalde frem den himmel blå
af stormen over jorden?

En sædemand så let på tå,
som var han gjort af skyer,
går over marken for at så,
som syersken nu syer.

Hun træder nålen med sin tråd
og agter vel på sømmen,
som fiskeren i samme båd
må agte vel på strømmen.

Imens han stanger sine ål
om natten ved en lygte,
så viser hendes taljemål
sig mindre end sit rygte.

Nu tager hun sin kjole på,
som går til over knæet,
som fiskeren i grunden så
og lagde sig i læet.

Hvor hyrderne på marken lå
og spurgte om beviset,
der lod Gud selv sin engel stå
med ånden overiset.

Den lægger hovedet på skrå
og siger med det samme,
den glæde skal al verden få,
som gør al sorg til skamme.

Det grunder malkepigen på
og lader hånden glide
med korn henover golde strå
ud over jorden vide.

Da lister tyven i en drøm
for lageret at stjæle;
hun slår med sømpistoler søm
i gulvet med de hæle.

Hun stjæler billedet og går.
I kørestolen sidder
Gud med sit lange skæg og hår,
som rytteren nu ridder.

Ham er det, som vi skuer gå
med tøjlerne i hånden;
igennem markens spinkle strå
han fører Helligånden.

Skrevet til maleri af Peter Brandes: Kibbutz sædemand, 2011.

Hør melodi her.

Nu sner det i Jerusalem

Nu sner det i Jerusalem,
et barn er født i Betlehem,
Hallelujah! Hallelujah!

I ly af stalden ligger han,
hvis trone er i Himmelen,
Hallelujah! Hallelujah!

Hvert lille dyr i stalden så
sin Skaber nu i krybben lå,
Hallelujah! Hallelujah!

Af stjernen de sig lede lod
og knælede ned for hans fod,
Hallelujah! Hallelujah!

De vise mænd fra Indien
ham skuede i fremtiden,
Hallelujah! Hallelujah!

Guld, røgelse og myrra skær
fra alle og fra hver især,
Hallelujah! Hallelujah!

Hans moder var en kvinde mild,
hans fader englen Gabriel,
Hallelujah! Hallelujah!

I Jordans flod sig døbe lod
han, som var selv det rene blod,
Hallelujah! Hallelujah!

Han løfter til sin Fader kær
os alle sammen hver især,
Hallelujah! Hallelujah!

Han leder os, imens det sner,
frem til sin sande vugge her,
Hallelujah! Hallelujah!

Hør melodi her.

Post Navigation

petergraarupwestergaardblog

Uafhængig blog om litteratur og samfund i ord og billeder

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameskrift

This WordPress.com site is the cat’s pajamas

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...