I Edens have skabte Gud
os af den sorte muld
og lod os i vort ansigts sved
kun klæde os i uld.

Vi bærer mærkerne af slid,
men korset, det er let,
for Kristus bærer det med flid,
og nåde går for ret.

Ad smertens pinefulde vej,
hvor hjertet bliver solgt
til stanglakrids og hurlumhej,
har vi vor frelser fulgt.

Vi beder ham om dagligt brød
og smør på skiverne
men også om den visse død
imellem løverne!

Men løverne, de brøler kun
som torden mellem os,
fordi det er en han og hun
med poterne på mos.

Alverdens dyr har Herren skabt
af kærlighed til dem,
sit eget hjerte har han tabt
til os i Betlehem.

Hør melodi her.