Kirken i Gyngen

Ny vin fra gamle stokke.

Archive for the month “maj, 2015”

Haiku på Hald

Jeg var så heldig at have modtaget en opfordring fra Niels Kjær til at læse haiku op på scenen Under lindene på St. Bogdag på Hald. Vejret var ikke ubetinget med os, og et overordentligt kraftigt vindstød greb træerne under første runde af oplæsningen, som vi med kun fire oplæsere havde delt i to. Foruden Niels Kjær og jeg selv var det Hugo Alrøe og Ib Johansen. En af de stole, som banneret med teksten http://www.haikudanmark.dk var udspændt imellem væltede, og det gav mig ideen til, hvad jeg skulle læse i anden runde. Jeg rejste stolen op, inden jeg besteg talerstolen og læste:

Jeg rejser en stol
og sætter et k foran vinden,
der kom ind i mit liv.

At være eller ikke være:
Stjerne asters k.

Dør arm.
Tøj lemmer.

Bjørne lo.
Måge latter.

Det eneste, der mangler i lejligheden,
er det stumme h i Buddha,
som udtales i Hamlet.

Jeg ved det ikke er haiku efter reglerne. Hvad jeg havde med af mere regelbundne haiku, havde jeg læst op i første runde. Det sidste, jeg læste i anden runde var dette:

Opmærksomheden fanger
skønhedens lavine
i dit ansigt.

Jeg falder på knæ
som en skygge
for din fod.

En fugl folder sig ud
af min pande
og flyver ind i dit knæ.

Knæskade.

Herefer trådte jeg ned fra talerstolen og vred om på knæet, så en gammel skade brød op. Det tiltrak sig en del opmærksomhed, og oplæsningen blev afbrudt og siden genoptaget inden døre over en kop kaffe. Således nåede vi alligevel igennen programmet.

Et stød gik gennem salen

Et stød gik gennem salen,
hvor vi ved bordet sad,
og mærkedes på talen,
som om vi alle bad.

Vi mødte vores skæbne,
som for enhver blev lagt
til rette ved at væbne
enhver med troens dragt.

Den lod mig sejr vinde,
som jeg den selv har set
i ånden og forsvinde
nu sporløs i Tibet.

Bliv hos os, når dagen flagrer

Bliv hos os, når dagen flagrer
af nætternes puppe ud
med sommerfugle så fagre
og et bevinget bud.

Det er, at du skal elske
din næste helt som dig selv,
så bækkene så rebelske
tilsammen gør en elv.

Vor fader du ligeledes
af hjerte, sjæl og sind
skal elske, så at du bedes
i himlens rige ind.

Her går vi igen i den have,
hvor selv du engang har os skabt,
hvor ledet igen er af lave –
har slangen over os gabt!

Vær hos os, mår mørket brister
i stjernernes tusinde spor,
og solen med fingrene lister
sig ind, hvor ormene bor.

Melodi: her.

Jeg mærker ingen smerte

Jeg mærker ingen smerte
forbundet med din sjæl,
når jeg har målt din isse
fra foden af din hæl.

Nu skal du ikke tørste
men drikke livets vand,
som jeg har ladet skænke
til dig ved Jakobs brønd.

Du lader kilden springe
i dine hænder som
et springvand, og du skænker
Det ny Jerusalem.

Al historie er sand

Maria gik
med størknet gråd
imod hans grav
med salve god.

Nu sker der mer
end fates kan,
og alt blir skjult
af ørkensand.

Hun knæled ned
ved krop af sten
og lagde hånden
på hans ben.

Vågned ikke
Jesus sød,
af sorgen var
Maria død.

Men øjet blidt
sig åbne kan,
når kvinde græder
over mand.

Ingen skælved,
ingen lo,
da de blev ét
i kød de to.

Nu dækkes alt
af ørkensand,
for al historie
er sand.

Post Navigation

petergraarupwestergaardblog

Uafhængig blog om litteratur og samfund i ord og billeder

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameskrift

This WordPress.com site is the cat’s pajamas

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...