Maria gik
med størknet gråd
imod hans grav
med salve god.
Nu sker der mer
end fates kan,
og alt blir skjult
af ørkensand.
Hun knæled ned
ved krop af sten
og lagde hånden
på hans ben.
Vågned ikke
Jesus sød,
af sorgen var
Maria død.
Men øjet blidt
sig åbne kan,
når kvinde græder
over mand.
Ingen skælved,
ingen lo,
da de blev ét
i kød de to.
Nu dækkes alt
af ørkensand,
for al historie
er sand.
