Nu ser jeg jorden rund og blå

Nu ser jeg jorden rund og blå
stå over månens bue
med himmel, hav og skyer på,
forunderlig at skue.
Her fra mit udsigtspunkt
er alting nyt og ungt,
jeg føler mig så fri og let
som juleevangeliet.

Jeg daler ned som julesne
så let som Herrens engel,
en julerose kan jeg se
med blomst og blad og stængel.
Jeg er i Betlehem,
og i Jerusalem
har sneen lagt sig som en mur
om tempelplads og skraldeskur.

Det er det allerhelligste,
som hjertet vil kassere
og hartad det umuligste
at forme og massere.
En hovedhjørnesten,
udsprungen mandelgren,
der svæver over hus og hjem
i hjertet af Jerusalem.