Kirken i Gyngen

Ny vin fra gamle stokke.

Archive for the month “oktober, 2011”

Den glans af himlens stråleglans

Den glans af himlens stråleglans,
som tændes i en adventskrans,
er den forklarelse, som fandt
sted på et bjerg, og det er sandt.

Lad hver en tid forkynde selv
for sig om jord og himmelhvælv,
om Moses og Elias, der
sig møde lod af Herren her.

Som vidner til den nåde stor,
som gik omkring på vores jord,
stod loven og profeten selv,
da røsten i det høje skjalv.

Med klæder hvidere end sne
og ansigtet, som vi kan se,
har Jesus vist sin herlighed
til englene med kærlighed.

Det syn, hvis hemmelige bud
får engle til at tro på Gud
og mennesker på dommens dag
til at gå ind til Guds behag.

O Gud som fader, Gud som søn
og Gud som helligånd og bøn
forund os i din nåde stor
at se dit ansigt i dit ord!

Forund os i din adventskrans
at se dit riges stråleglans
forøges i det lille hjem
for hyrderne ved Betlehem.

Vers 1-6 efter: Jean B. de Santeüil, 1686 (Coelestis aulae principes) og Richard E. Roberts, 1906. Hør melodi her.

Dette er mit legeme

Dette er mit legeme,
brød og vin af kød og blod;
derfor er I levende,
når I spiser og gør bod.

Dette er mit billede,
menneske af Gud og mand;
jeg er døbt i Bibelen
af Johannes og med vand.

Dette er er min lidelse
på et kors og til min død;
syndernes forladelse,
Jesu kærlighed er sød.

Se, hvor solen går i ring

Se, hvor solen går i ring
og igennem hegnet,
vokser sognet i et spring
ind i nabosognet.

Lysets engel for mig står
ikke fra det høje,
men af jorden genopstår
glansen for mit øje.

Stråleglansen skaber fred
mellem mand og minde,
og den skaber kærlighed
mellem mand og kvinde.

Lysets engel for mig går
sine egne veje
gennem livet og vedgår
arv og gæld og eje.

Tro og håb og kærlighed
viser sig til fulde,
når vi i din herlighed
ligger under mulde.

Lysets engel for mig står
ikke fra det høje,
men af jorden genopstår
glansen i mit øje.

Liv og død og lyst og nød
er i stue sammen
her og nu i vin og brød
ved bordenden. Amen.

Hør melodi her.

Herrens ord stod mig for øje

Herrens ord stod mig for øje,
sagnet om en tornebusk
brændte altid i det høje,
altid lød det om det: Husk!

Nu en duft af disse roser
bølger evig om mig selv:
Gammelt held i munden oser
over hele Israel.

“Fædrene åd sure druer,
og det kendes skal derpå,
at de tænder ikke duer,
deres sønner monne få”.

Nu det have skal en ende,
ej jeg nævne vil det ord.
Alle mennesker skal kende
mig på den forløste jord.

Jeg er Herren, ingen anden,
jeg er evigt den, jeg er.
Mundheld er som bare fanden.
Jeg er bare den, jeg er.

Herrens ord skal stå for øje
hver og en og hver især,
da jeg give vil i eje
Israel min hele hær.

Efter Ezekiel 18, 1-4.
Hør melodi her.

Post Navigation

petergraarupwestergaardblog

Uafhængig blog om litteratur og samfund i ord og billeder

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameskrift

This WordPress.com site is the cat’s pajamas

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...