Kirken i Gyngen

Juledåb

Et barn er født i Betlehem
til glæde for Jerusalem.
Nu er der fred på vores jord
i øst og vest og syd og nord.

Nu er der fred i alle sind,
i staldens lys kom hyrder ind.
Her så de barnet ligge svøbt
i krybben allerede døbt.

Nu døbes skal med juledåb
enhver, som giver barnet håb.
Han selv med tro og kærlighed
er steget til de mindste ned.

Så tro og håb og kærlighed
er nu en sand treenighed.
Sig folder himlens vinger ud
og stiger lige op til Gud.

Nu er der fred på vores jord
i øst og vest og syd og nord.
Et barn er født i Betlehem
som var det i Jerusalem.

Se engelsk version her.
Se nodeark her.

Således vil jeg favne

Således vil jeg favne
og elske dig i nat;
du er blandt alle navne
Marie min og skat.
Mig Jesus vil berede
med jubel og med sang
og anger til at bede
i vores himmelseng.

Dit Zion svinger palmer
i solskin og i regn;
du synger mine salmer
alt under korsets tegn.
Mit hjerte dig til ære
skal tændes som et træ,
og julelys skal være
tændt i dit øjes læ.

Jeg kan fra stalden høre,
fordi her er så lydt,
en gråd ind i mit øre,
fordi et barn er født.
Jeg ligger i min køje
og holder næsen kold,
da tåren i mit øje
mig giver Gud i vold.

Hør melodi her.

Gud er til, og Gud er stor

Gud er til, og Gud er stor
for tusindvis, der på ham tror,
men er et menneske for dem,
for hvilke troen er et hjem.

Et hjem, hvor herlighedens sol
har sæde i den bedste stol
og svæver i sit eget felt
som i et åbenbaringstelt.

Hvor billedet af fuglens flugt
af mesteren er blevet brugt
på det at slette alle spor
fra tanken om, at Gud er stor.

Her foreligger Herrens ord

Her foreligger Herrens ord
som sagt for længe siden
ved Herrens bad og Herrens bord
og ned igennem tiden.

Så kan enhver, der selv har lyst,
og til det måtte trænge,
det høre i sit eget bryst
i dagligdag og gænge.

Det er så let at lytte til,
som bølgerne ved havet,
og glammer, når det gerne vil,
hvor hunden er begravet.

Det er en glæde, at vi må
med vore hænder samle
en bøn, hvor de i skødet lå,
og bede med de gamle.

Så beder vi i Jesu navn
foroven og forneden,
Gud, dig til ære, os til gavn
og først og sidst i Eden.

Hør salmen her.

Nu vender vi os imod julen og ser

Nu vender vi os imod julen og ser,
at englene myldrer, imedens det sner
og sner, og de synger en salme så sød
i hast, før de lander på jorden så blød.

Hvad var det, der skete hin enkelte nat,
i hvilken en stjerne på himlen var sat
imellem de andre, de tindrende små,
der ned lod sig sænke, hvor hyrderne lå?

De sang, og de rejste sig op for at gå
til stalden, hvor barnet i krybben jo lå
imellem et æsel, en ged og en ko
i stalden, der hører til Betlehem kro.

Skabelsessalme

Gud lod fra sine læber det første ord udgå
og løftede sin tunge og smagte let derpå,
og tungen lå i ganen, der som en hvælving fin
sig spændte over ordet i ordets smykkeskrin.

Og ordet fløj på vinger, og ordet satte skel
imellem jord og himmel, og så alligevel,
for ingen kunne skelne, om to det var for en,
og Gud lod ordet falde fra tungen som en sten.

Så lod han grønne marker og skove spire frem,
og der var urt og andet godt imellem dem,
og der var majs og ærter, og der var stedsegrønt,
og der var røde æbler, og det var godt begyndt.

Og Gud lod solens øje højt over jorden stå,
og månen lod han vokse fra bjerget, hvor den lå,
og til den fulde måne og den opstandne sol
lod stjernerne sig skue omkring den frosne pol.

Gud lod en herlig vrimmel af alle dyr opstå
i havet og på himlen og jorden ligeså,
og han lod dem velsigne med al sin herlighed
og følte, at der fandtes en større kærlighed.

Han skabte mand og kvinde som sine hænders værk
med hænder og med tunge ukuelig og stærk,
og han lod dem befale at herske over alt
imellem jord og himmel og hvert et ord, der faldt.

Da Gud var blevet færdig med himmel og med jord
og dagene, der føjer sig let til hvert et ord,
så lod han den velsigne, den syvende af dem,
så lod han værket være til lykke og gik hjem.

Men da han kom tilbage, var Adam blevet væk,
han skjulte under sneen sig som en vintergæk,
for nu var sneen faldet på Paradisets jord,
og Gud lod gøre frakker med et bekymret ord.