Kirken i Gyngen

Ny vin fra gamle stokke.

Vi er hypoboræer

Jeg er hyperboræer,
her lever jeg og dør
imod en mur
på sidste tur
mod målet, jeg begærer
med hjertet, og jeg tør!
Jeg er hyperboræer,
her lever jrg og dør.

Men ak, for førligheden
at miste på en studs!
I blinde går
det tabte får
og tænker på forleden
og tænker på en struds.
Men ak, for førligheden
at miste på en studs!

Vi kører i Guds eget
land vores bedste ræs
som liv og død
og hvid og rød,
som altid vi har leget
på banen. Tag og læs:
Vi kører i Guds eget
land vores bedste ræs.

http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/559

Rejs op dit hoved al kristenhed

Rejs op dit hoved al kristenhed,
når du for ordet må knæle ned!
Din martyrkrone skal stråle
om kap med den i dit rosenbed,
som du har plukket med kærlighed,
og sig med Herrens måle.

Han har velsignet med livets ord
for sidste gang og ved nådens bord
det purpurbrød, du spiser,
hvor blødt og saftigt det smager dig
med vinen til eller hver for sig,
når han dig vejen viser.

Rejs op dit hoved al kristenhed,
rank ryggen overfor Muhammed!
Din kongekrone skal funkle,
når du forkynder for hjerter knægt
med værdighed og med ordets vægt,
hvad sværdet vil fordunkle.

*

Stå fast, hvor Herren har ladet din fod
dog finde hvile om ej slå rod!
Hans menighed sig bevæger
ved blodet over den ganske jord
og genopstår i det lille ord,
der alle sorger læger.

Tænk vildt som ulvene med deres kuld
af hvalpe over den sorte muld,
når de mod fuldmånen tuder
og skiller sig fra den falske art
i fåreklæder, hvor det er rart,
og dommedag bebuder!

Se frem til dagen, som lader dig se,
hvad der i Jerusalem skal ske!
Der ligger vel guld på gaden
for den, der øjne i hovedet
har for at blive i billedet
af hovedet og staden.

*

Rejs op dit hoved al kristenhed,
og giv så tyrkerne ren besked!
Det er de ting, du siger,
der afgør, om hjertet, det er purt,
om sødt det falder dig eller surt,
og ej for slaget viger.

http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/274/459/2

Kom, kilde af jorden

Kom, kilde af jorden så stille som lyden
af vand imod vand
i dybet, hvor intet kan måles med fryden
af sand imod sand!
Her bygges et tempel af kornene små,
der hvirvles af strømmen
og føjes som sømmen
i kjolerne blå.

Hvor kjolerne løftes i dansen i salen
og knitrer som ild,
har stemmmerne fundet et leje i talen
så mild omend vild.
Her taler vi sammen med venner i lys
i fryd og i gammen,
som året i stammen
bag barken fornys.

I barken på træet er skåret et hjerte
med pil og med navn,
der vokser og vokser og fyldes med smerte
og sorg og med savn.
Her går vi på vejen og taler om sten
med hænderne fulde
og rejser af mulde
os en efter en.

http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/313/319/2

Jeg vejen er og livet

Jeg vejen er og livet
og sandheden om alt,
som tager mig for givet
og selv er Jordens salt,
hvor ingen stier findes,
og du i blinde går
i tryghed for de blindes
og de fortabtes kår.

Jeg vender selv tilbage
i denne versefod
her i de sidste dage,
hvor jeg dig efterlod
en hovedsætnings grundled
med lethed i det ord:
Jeg skaber dig med lethed
en Himmel Ny og Jord.

Jeg lader selv dig sige
med mine egne ord,
at jeg vil ikke vige
min plads ved Herrens bord,
og flygte midt i maden
med hast og gå til dem,
der holder på facaden
omkring Jerusalem.

http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/334

Tak af hjertet for ikke at vælge

Tak af hjertet for ikke at vælge
salmer fra mørket ved midnat idag,
dem, hvori skyggerne elsker at svælge,
flakke omkring, selvom solen er svag.
Ordet er frit, dit eller mit,
Ordet alene for løgnen er kvit.

Heller ikke fra troen på egne
evner og medvind på stien idag
henter du håbet om ikke at segne
under din byrde, selvom du er svag.
Håbet er grønt, lyset er kønt,
Håbet alene for Troen er skønt.

Om Gud vil, det sagde du så sagte,
som var det den yderste dag idag,
hvor vi skal mødes med alle de vakte
oppe i vinden, selvom den er svag.
Kærlighed nu, ærlighed du,
Kærlighed ene den kommer i hu.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/46/484

Nu vil jeg åbenbare

Nu vil jeg åbenbare
for dig, hvad du har gjort
mod en af mine små,
det har du gjort mod mig.

Således muliggøres,
hvad før umuligt var,
for jeg er i enhver,
og alle er i mig.

Så snart, at ordet siges
og høres, er det sket,
af nåde er I frelst,
det skænkes jer af Gud.

Jeg kysser de spedalske

Jeg kysser de spedalske,
hvor munden den er væk,
og efterlader læber,
som var de kun på træk.
Jeg hører nattergalen
slå ud sin melodi
som af jasminens hjerte
med duftene deri.

Jeg overgår de gamle
og lever af mit kors,
der sidder som en bjælke
i øjet og på tværs.
Jeg er en lille maler
med pensel og palet
i spejlet som en gåde,
og det er ikke let.

Jeg ligger på dit alter,
mens du med støv og ånd
berører mig på øjet
med rutineret hånd.
Jeg ser en rødkælk hoppe
i stuen på din dag
og løfter selv mit øje
til Åbykirkens tag.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/722

Himlen vælder på jorden ned

Himlen vælder på jorden ned
fra usynlige sluser,
hvilket træernes rødder ved,
som i den sig beruser
ved, at de laver osmotisk tryk
og derved vokser et bette nyk.

Træet står med sin krone på,
hvor chimpansen sin rede
bygger, hvor Paradiset lå,
før det slog rod hernede,
og bredte Eufrat og Tigris ud,
ud mellem fingrene på sin Gud.

Gudenåen og Randers Fjord
er som manden og kvinden
overalt på den hele jord
og som luften og vinden,
i hvilken sommer og fuglen slår
vingerne ud i vort Gyldenår.

Tiden går med et kæmpeskridt
til os henover vandet.
Frygt ikke! siger Herren blidt
med sin røst over landet.
Vimpelen smælder som Ordets sværd.
Lys over land er en messe værd!

Sangen stiger fra Herredsvang
som i Konstantinopel,
hvor en forlygte lige sprang
i min udtjente Opel.
Værkstedet skiftede pæren let.
Keglerne falder på hver en plet.

Stalden står med sit bindingsværk
i det oplyste mørke
udført som dine hænders værk
mellem Lyseng og Mørke.
Selv er jeg kommet her langvejs fra
sammen med Caspar og Balthazar.

Forestil dig et Herrens ord:
at du springer fra polen
ned igennem den hele jord
ned til sydmidnatssolen,
hvor hovedet kommer forrest ud
vendt undervejs af jordmoder Gud.

http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/105/529/2

Nåden er for sarte sjæle

Nåden er for sarte sjæle
gemt i gamle salmers sprog,
som får både mund og mæle
bedst i kirkens skammekrog,
hvor de skjuler sig for glansen,
som er gået bag af dansen,
i enfoldig tro mod tro.

Selv om det er længe siden
nådens ord var ungt og nyt,
blir det smukkere med tiden,
så hvad fanden, dælen, pyt,
når vi ikke bliver høje
og kun dommen kan fordøje,
når vi får den ind med ske!

Dommen er for hårde hunde,
der har glemt om trofasthed
for et syn af torskemunde
med en sær livagtighed,
som det sømmer sig for fisken,
når den kigger op fra disken
med et øje eller to.

*

Jeppe Åkjær er den store
sjælesørger åbenlys,
som med bella il fiore
lader salmerne fornys
og vort modersmål velsigne
ved med held at efterligne
fadervor og fædreland.

Så de små på plejehjemmet
synger om vor frelser sød,
da de længe har fornemmet,
hvad der steg af grav og død,
selv om ingen kender magen,
får de alle syn for sagen
eller bare syn for sagn.

Julesalmen over alle
sunget af et englekor,
der har givet den en skalle
for enhver af os, som tror,
når vi ligger ned på marken
og til bords med patriarken,
alles fader Abraham.

*

Stop en halv, før kunsten stiger
op fra Oliebjergets fod
til dets tinde og de riger,
som kun kunsten selv forstod,
da den foldede herneden
sine vinger ud for freden
mellem jord og himmelhvælv.

Babylon blev ikke bygget
på en dag ej heller Rom,
heller ej blev øllet brygget
på en studs ej heller rom,
selvom når den slår i glasset,
er det øjeblik forpasset,
hvor man holder lidt igen.

På et øjeblik er staden
bygget som Jerusalem,
hvor der ligger guld på gaden
ligesom i Betlehem
mellem røgelse og myrra
skær i løbet af de fyrre
dage ved Genesaret.

*

Zions hellighed gør ikke
stedets sten til dagligt brød,
og gør ikke folkets skikke
til opstandelse fra død,
som vor frelser os tilgiver,
når vi siger det og skriver
under på hans dødsattest.

Når vi lægger kuglepennen
fra os på det grønne bord,
får vi følgeskab af vennen,
som med sine sidste ord,
siger: Kom til Paradiset
med mig, for det bliver diset
her, og mørket falder på!

Dødsårsagen, det var synden,
som han bar for vores skyld,
som en slædehund for mynden
og endda med ekstra fyld
ved, at det var os, der dræbte
ham, imens han korset slæbte
blødende til Golgata.

*

I et spejl som i en gåde
hos frisøren kan jeg se,
at jeg klippes fri af nåde
med en saks og ikke le,
når hun klipper koncentreret,
og jeg sidder velplaceret
i salonens nådestol.

Når jeg rejser mig fra stolen
med mit splinternye hår
og betaler med pirolen,
der har sat sig på mit lår,
må de gerne lette skatten,
for nu kører jeg med klatten
i min Lamborghini rød.

I et øjeblik på tanken
står jeg stille for at se,
hvad de tænker på i banken
ved min gamle 2CV,
som jeg lader stå tilbage
til Elisa på en flage
is i Jordans gule flod.

*

Odin sidder med sit øje
og kan se alverdens ting
i en hjemmestrikket trøje
i det danske folketing,
og han holder Nordatlanten
i sin venstre og Levanten
i sin højre hule hånd.

De kan hoppe der og springe
over buk og ind i ged,
over gærde, over klinge,
hvad den mindste af os ved,
men de fægte må i blinde,
for de finder ingensinde
nogen evig salighed.

Men hos dronningen af Thule
er der spæk og tran og kød,
og på fjeldet er der sule
som opstandelse fra død,
og den går på sine vinger
gennem luften og betvinger
himlen over Kap Farvel.

*

Helligånden svarer stille
på den ubevidste bøn,
som vi inderst inde ville
bede, som vi sad i løn,
til det bankede på døren,
og de trådte ind med pløren
eller pløre, om man vil.

Elof Westergaard har taget
kjolen af og er trådt ud
for at kigge lidt på taget,
om det holder året ud,
eller er det ved at flække
ude i den gamle flække,
hvor de døde vågner blidt.

Fader vor, som selve sønnen
lærte os at bede selv,
og som i sig selv er lønnen
under dette himmelhvælv,
er en rosengård med liljer,
hvor de sagnomspundne viljer
sig af hjertet folder ud.

*

I den syvende og sidste
menighed i Indien
lod, hvad ingen andre vidste
Brahma folde tre i én,
så, når Krishnamurti taler,
som Selassie selv befaler,
tænker Bahaullah sit.

Når profeten krøller bogen
til en håndfuld støv af sten,
krones kejseren af krogen
på sin lysegrønne gren,
imens hele verdens lærer
støder alle sine kære
fra sig som sin menighed.

Det er lysende på Tabor
incognito og alias,
som de tre bekendte aber
foran Moses og Elias,
som med Jesus lader skue
sig omgærdet af en bue,
som den stod ved Ararat.

På Jerusalem det ny

På Jerusalem det ny,
på den store konges sky
lad os alle bygge,
lad os hente dampen op,
så den svæver som en krop
over Islands Brygge.

Vor forventning klar og ren
er vor hovedhjørnesten
om hans nære komme
fra en himmelsk helligdom
og herneden rundtenom
i sin egen lomme.

Om han går en anden vej,
og vi selv ham møder ej,
derom vil vi bede,
glæden er os lige stor,
og vi synger med i kor
oppe eller nede.

Ene gælder det for ret,
at han træder frit og let
fra sin høje trone,
før han sætter sig igen
mellem fjende sin og ven
med sin kongekrone.

Over land og Noas ark
og den gamle patriark
vælder himlens vande
i det grå og kolde hav,
som opkaster gyldent rav
over Hvide Sande.

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/332/452/2

Post Navigation

dommedag i islam og kristendom

Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag

PETER GRAARUP WESTERGAARD

Independent blog about literature, philosophy and society in words and images

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameskrift

This WordPress.com site is the cat’s pajamas

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...