I luften er der en mystik
I luften er der en mystik!
Er det din Ånd, der blæser
og ligner Ordet på en prik,
som vi i Bogen læser?
O Hellligånd,
dit tungebånd
berører vores læbe
som Samsons æselkæbe.
Filisterne i hobetal
er faldet ned for fode
med knuste knæ- og hjerneskal
for ordene de gode.
O Israel,
Ezekiel!
Sig, kan de atter ånde
og gå din Søn til hånde?
Ja, Helvede er slået ned
som Sodomas ruiner.
Lot lever, og hans hustru med
er frelst fra sorg og piner.
O Betlehem!
Jerusalem
er dalet ned fra Skyen
i udkanten af byen.
I tusind år skal Staden stå
i pragt på Zions tinde,
hvor fordum hovedstaden lå,
og Templet var at finde.
O Helligdom,
så langt fra Rom,
som ingen vej kan lede!
Her vil vi Gud tilbede.
I Ånd og Sandhed beder vi
som Løven og som Lammet,
og lader bønnen være fri,
selvom den er berammet.
O Fader vor,
til Himmels for
din Søn og lod os føle
din Ånd i hjertets søle.
I Edens have daler du
som dun på Adams hage,
hvor Eva går omkring endnu
og skal ej døden smage.
O Viden om
den sidste dom
skal alle hjerter kende,
som sig til Gud vil vende.
Gud tørrer tåren af din kind,
når du den blot vil vende
til ham og have samme sind
som han i sin elende.
O Løven sød
af honning flød,
som floderne forleden
gik tværs igennem Eden.
