Her på jorden er en skygge af et himmelsk Paradis, her er salighed og lykke til en meget billig pris, selv om nåden er et dyr, hvormed Herren har sit hyr, kommer den i stride strømme til os efter alt at dømme. Syvende og sidste himmel sender salighedens regn over hele jordens vrimmel i enhver afsides egn, blomsterengen spirer frem udenfor Jerusalem, spirer frem af ørk og øde, blomsterne er lyserøde. Fanden hytter sig og sine, så man tror, at det er løgn, forårsager død og pine i det meste af et døgn, førend tiden lidt i tolv eller måske mere halv rinder ud for Satans yngel overvundet af en engel. Sådan kommer det for dagen over hele Israel, hvem der sejrer over dragen, lovet være Mikael, nu er det den sidste tid, regner falder blød og blid over havet og i ørke gennem lyset og i mørke. For den store himmelkonge hersker over syd og nord i al evighed og længe med sit scepter og sit ord, øst og vest skal strømme til, hvis de vil og gerne vil blomstre op i rosendale i de høje himmelsale. Korsets tegn hen over kloden er nu af Guds fingre gjort, nælden grebet fat om roden foran Paradisets port, og der, hvor keruben stod, vælder havens overflod ud i alle verdens kroge over led og under låge. I en have i en have springer havens roser ud under hyld og over grave lydigt på det første bud mellem eg og æbletræ i et usandsynligt læ først foroven, så forneden, sidst som roserne i Eden. Melodi: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/694/301
Israel i fyrre år vandrede, som tiden går om i ørkensandets glød til og med den visse død for en broderpart af dem, som kun gik og længtes hjem. Deres børn og børnebørn fulgte himlens kongeørn med et klart og løftet blik, som det nu var deres skik, mens de travede i sand, ind i et forjættet land. Mælk og honning flyder her, formes kan det bløde ler, levende ved kraftens ord bliver vin og brød ved bord, af hans legeme og blod, lever vi i overflod. Han, som slagtes som et lam ved sit alter, det er ham, som forlader synd og død for livsaligheden sød, til opstandelse og liv vågner menneske og siv. Mandelblomstens fine duft bølger i den tynde luft, let som vinden på et blad skiller lys og skygge ad, sætter som en veksel skel mellem os og Israel. Melodi: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/459/488
Jeg beder Gud at sige det med blomster, fordi det er et sprog, som jeg forstår. Han siger, det er ikke nogen hamster, det hedder marsvin, hvor jeg kommer fra. Det er så godt som en delfin, der deler vandene i vand og vand og vin. Han skænker den i kalken som sit eget vidunderlige blod fra mund til mund. Han siger dertil noget, det er noget, han skrev med fingeren engang i sand. Imellem jer, der er der én, der kaste vil den allerførste hjørnesten. Jeg skuer ind i himlen, den er åben, og ser ham ved sin faders højre hånd. En anden bliver efterladt med aben, imens jeg bliver stenet som en hund. En engel tager mig i favn, imens jeg ånder ud og ind i Jesu navn. https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/591/6/2
Morgenen er som den første morgen, solsorten synger: Der blive lys! Heldigvis stiger solen af sorgen, solsortesangen, når den fornys. Stille og mere tyst end du aner, går han omkring i den nyfaldne sne. Roserne springer ud, som fasaner skogrer i stilheden, ingen kan se. Himlen besøger blidt dine øjne, når du har taget solbriller på. Velkommen vær i de ukendte egne, som kun Guds søn og apostlene så. Efter “Morning has broken” Eleanor Farjeon, (Cat Stevens) .
Nordeuropas største kirke, tag mig ikke på mit ord, kan jeg for min sag udvirke fremgang på Guds grønne jord, er jeg fuld af hvide løgne, Münchausen kommer til kort, både hellige og søgne lyver jeg om småt og stort. Jesus Kristus er opstanden, kom selv og bese det lidt, han forveksles med en anden, selv af dem, der så ham tit, men det er hans egne mærker efter nagler og af spyd, som den svage tro forstærker på, at det er ikke snyd. Fra det dybe til det høje med en vidde og prægnans lades syner for dit øje op til jul og til Sankt Hans i de fine broderier med de små motiver på af alverdens bryderier, som Guds øje falder på. https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/626/442
Se, langt derude en synkende skude, et optisk bedrag hver eneste dag, som gik jorden under i legen, men bolden er rund, hver dag er et fund, og natten den er vores egen. På skyerne hvide ankommer i tide, han som det har sagt, at det er fuldbragt, som englene sang det forinden så sikkert og vist, herneden og hist kan ingen ham vælte af pinden. Når Danmarks drenge på nyslagne enge leverer et spil, som ikke er til, må pigerne smile og sande, at slaget er tabt, vi er ikke skabt til skabelsens Gud at forbande. https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/674
Når alle bær og frugter blidt fra alle verdenshjørner sig rækker mod dig vidt og bredt med saft og kød og kerner, så propper du dem i din mund som fund på fund på fund på fund, du finder på din rute. En overflod i ét og alt, hvorend du øjet vender, som Abraham det fik fortalt af Gud til jordens ender, fra syd til nord, fra øst til vest til lands, til vands, til vejrs, til hest som klovnen i manegen. Nu stifter jeg den nye pagt med ordet i dit indre, det er, som jeg til dig har sagt, alverden, intet mindre, det breder sig fra mund til mund som fund på fund på fund på fund blandt mine små disciple. https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/18/126
Frem af lyset kaldes nyset i et ærme eller ej, smitten falder, dagen kalder, troen går den lige vej, lige frem og lige lukt som svalens flugt. Svalereder og rødbeder føjes sammen i et rim, byens volde, kan de holde bedre end den bedste lim, håbet vokser frem som græs imellem gæs. Gåsehuden, skaberguden lægger hånd på hendes knæ med sin ånde, allehånde, kærlighedens grønne træ breder med sin krone sig i Himmerig. https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/14/509/2
Her i mørket, hvor jeg står, skal jeg kunne gå på vandet, hvor min næstes sjæl er strandet, og hun hænger i et hår, når en bølge uden lige skyller benene til havs, og hun intet har at sige, men forbliver ramt og tavs. Når jeg selv er faret vild på de lange, øde veje, hvor jeg ellers bor til leje hos en gæstegiver mild, kommer der en vej, jeg kender ved en korsvej i en dal, og hvordan jeg end det vender, er jeg i din himmelsal. Her i lyset, hvor du bor i dit høje himmelsæde med de levende og spæde i et saligt blomsterflor, lader du mig dig besøge, som jeg beder til og tror, mellem høje, tavse bøge, som med dig til himmels for. https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/135/460
Nu skal i nederlagets stund alverden sig berede på ordet af vor Herres mund, som nu er her til stede, han går igennem ild og vand og skriver i det fine sand, hvad intet øje skuer, dog falder ordet rent og klart: giv agt, giv tid! Jeg kommer snart igen om et par uger. Så skal jeg med min hele hær gå ind i dødens rige og overvinde magten der, så synden selv må vige for harpespil og jubelsang, som englene den sang engang på marken for de hyrder, der rejste sig og fulgtes ad til stalden, hvor de lå og bad for alle jordens byrder. Det er så let som ingenting at lade ånden dale som sne ned over alle ting og lægge dem i dvale, så de i søvne vender om og frelses fra den store dom, jeg kalder over jorden, når regnen falder tung og hård, og jeg i hver en gudløs gård slår ned som lyn og torden. Af huse kommer alle mand, som kan en øse svinge til nøddåb overtale ban, vi kan dem ikke tvinge, til truget ja, men drikke ej, vi siger ja, de siger nej til troen og beviset, vor frelser i sin jomfruham sig svøber, og med ét med ham står vi i Paradiset! Her vokser vinen af den jord på udslukte vulkaner, hvor hvedekornet som et ord faldt over hele klaner, og valmuer i hobetal i vinden smukke og halal som påskeliljer vajer ved graven, som vi efterlod med Jesu legeme og blod til djævelens lakajer. I Himmeriges land på jord, hvor tyrkertroen sejrer mod søster vand og moder jord, og søster død belejrer, langt mere end sin egen grav har Kristus elsket den, han gav sig selv i død på korset igen på sejrens sidste dag almægtig, strålende og svag som nålen i reverset. I Jesu navn, halleluja, der, hvor de to figurer i luften sprang på Golgata, af stenens dybe furer sig breder Helligåndens duft ud i den klare ørkenluft på Sions høje bjerge. Her er en sjælden orkidé, her er en glimrende idé til høsten hjem at bjærge. https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/109/125
Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag
Independent blog about literature, philosophy and society in words and images
The greatest WordPress.com site in all the land!
Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades
...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...