Kirken i Gyngen

Det er Herrens frelste får,
som i denne trængsel står
i tålmodig altergang
under evig jubelsang,
førend de går ud og hjem
gennem kirkens kattelem.

I det lille våbenhus
gives håndtryk, kram og knus
ud af nådens overflod,
Jesu legeme og blod,
førend de går hver til sit
fastende med faste skridt.

Sikre som et amen på,
Jorden skal en tid bestå
med det gamle fædreland,
sammen modstå tidens tand,
førend de fra fjeld og vig
vokser ind i Himmerig.

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/588/488/2

Nu leger Gud igen med sproget
som med det allerførste ler,
og former med sin tunge noget
så let som ingenting og ser,
at det er godt som aldrig før,
når ordet falder, som det gør.

Det falder som en regn i havet,
som om det ingenting forslår,
dog står i himlens stjerner skrevet,
om Gud det vil, og tiden går,
skal vandet stige højt og stort
og stå en dag for himlens port.

Så åbner himlen sine sluser
og lukker overfloden ind,
før den den gamle hvælving knuser,
som var det edderkoppespind
spændt ud fra himmel og til jord
som fælde for det frie ord.

Hver djævel har sin tid, og denne
er bundet nu i tusind år,
og ingen ved, hvor det er henne,
og det er al den tid, han får,
før Herren kommer i sin pragt,
som han det os forud har sagt.

Han kommer på de hvide skyer
på flugt hen over land og ø,
som helt og fuldt, imens de flyer,
sig spejler i den blanke sø,
så himlens billede står klart
for os på jorden i en fart.

Det er en drøm, der efterlader
et spor af duft i krop og knæ
ud i de nye bryllupsklæder
på skuldrene af folk og fæ,
der soler sig i brudens glans,
selv om de ved, at hun er hans.

Han taber både mund og mæle
ved synet af den herlighed,
hun bringer i den agt at stjæle
et øjebliks opmærksomhed,
når hun med følge skrider frem
til festen i Jerusalem.

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/391/424/2

Alting højnes af dit nærvær,
bjerge skaber du af skærver,
så de rækker ind i himlen,
lige ind i stjernevrimlen,
dybere end mørket selv.

Her er lyset altings kilde,
her er alle blomster vilde
her er blomster, her er bier, 
her er brodden en forbier,
her er herligheden selv.

Herskerinde min og muse,
anemone min og rose,
duften over alle bjerge,
min formynder og min værge,
min forløser og mig selv.

For at elske skal jeg være
nøgen mellem mine kære,
som når træerne udspringer
med et blad på hver en finger
for at klæde skoven på.

Klædt i løv, når det er sommer,
klædt i støv, når tiden kommer,
klædt i ånd, når ånden daler,
klædt i ord, når ånden taler
uden ord på åndens sprog.

Kald det kærlighed for livet,
kald det kærlighed til sivet,
kald det lige, hvad du ynder,
havkat eller helleflynder,
kvækerfinke eller spurv.

Hvor har lykken tabt sit hjerte,
hvor i hele verden er det,
er det lettet som en lærke,
er det det, som jeg kan mærke
i mit eget hjerteslag?

Hør, fra en usynlig kilde
lyder hendes toner milde
som en rislen over marken,
over bølgen imod arken,
hvorfra duen fløj hertil.

Her er lærker, her er duer,
her er dadler, her er druer,
her er vinen i sin fylde
hentet frem fra støvet hylde,
skænket i de store glas.

Lad retfærdigheden fyldest
ske ved kærlighedens hyldest
til hvert enkelt skridt, du tager,
hvor det dig din fod behager
uden sti at finde vej.

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/192/217

Hvem skal stenen for os vælte,
så at solen bryder frem,
springer op og spænder bælte
udenfor Jerusalem,
hvor vi lagde ham i graven
lige midt i påskehaven?

Piberenserkrucifikser
vidner om den sande tro,
når de jord og himmel mixer
hist og her i Holstebro,
hvor hun stiger op af graven
lige midt i påskehaven.

Kristus i Vor frue Kirke
i Vor herre Jesu navn
lader sine kræfter virke
overalt i København,
hvor han rejser sig af graven
lige midt i påskehaven.

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/515

Syvstjernen samles i lysende klynge,
dyrene samles på himlen i kreds,
fuglenes vrimmel begynder at synge,
skibene føres af forsynets lods.

Havet oplader de glitrende bølger,
frelseren går på den gyngende grund,
underet findes i dag og får følger,
når jeg forvalter mit tildelte pund.

Her har jeg skabt mig en verden af sole
samlet til én i min lukkede hånd
som et insekt, jeg har taget i skole,
flyv fugl udover det vidtstrakte land!

Der, hvor forvandlingen følger sit hjerte,
dagene følger og samles i syv,
dyrene samles med snuder og stjerte,
træerne fyldes af knopper og løv.

Tiden er viklet om skabelsens finger,
lille og vågen til hverdag og fest,  
jomfruen kommer, jeg iler, jeg ringer,
når hun os møder i luften til hest.

Dronningen kommer fra syden til norden,
ørkenens skibe med vuggende gang,
luftsyn på luftsyn er sunket i jorden,
Salomos tempel er bygget af sang.

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/392/218/2

Udånder alle munde
det allersidste suk,
og pilgrimsfærden ende.
Nu er det evig nok.

Da du lod døden smage
af kærlighedens liv,
da tog du den af dage,
og evigheden blev.

Indånder alle munde
nu jordens frie luft,
og tankerne udgrunde
den søde blomsterduft.

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/176/357

Jeg iler dig i møde,
du min fortabte søn,
som stander op af døde
og kommer hjem igen.

Jeg slagter fedekalven
og holder kæmpe fest
for ræven og for ulven,
som kommer med som gæst.

For levende og døde,
for fattig og for rig,
som kommer mig i møde
i allersidste skrig.

I nye bryllupsklæder
delt ud til hver en gæst
af silke og af læder
til bondeknold og præst.

Hvem holder sine pjalter
og skæve støvler på,
når jeg og min forvalter
har bryllupsklæder på?

Når lignelserne føjer
sig sammen i et net,
og vi os ret fornøjer
med Peters fiskedræt.

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/530/357/2

Nytårsforsæt eller ej
vælger jeg den smalle vej
gennem nattens mørke,
ledes sikkert ved din hånd,
som nu ved den helligånd
væder jordens tørke.

Blomster spirer over alt,
hvor vi spredte grus og salt
på de slagne veje,
imens frost og kulde bed,
og selv spurv og hare led,
selv om de er seje.

Himmerige støder til,
uanset, om vi det vil,
med sin store nåde,
vælder op og vælder ud
med et uforklarligt bud
og sin store gåde.

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/305/313

Jeg falder i den gode jord
og sænker mine rødder
i mørkets dybe rige, hvor
det larmer af de fødder,
der nu på høje hæle går
og finder det fortabte får
i skyggen af min krone,
der breder sig ud over alt
som verdens lys og jordens salt
til ægget på sin trone.

I tusindfold og tusindfryd
ud over markens grøde
i øst og vest og nord og syd
for levende og døde
har jeg min dom tilendebragt
i evighed, så er det sagt
til hver, der ører ejer
og gider lytte til mit ord
og tage pladsen ved mit bord
med både æg og rejer.

Med æg og sild i spandevis
og rødkål og medister
og dertil chokoladeis
og alenlange lister
med champignon og gulerod,
og salt, hvor der er tilsat jod,
og økologisk mayo
og yogurt af den bedste slags
og røget hellefisk og laks
og fløde og O’Payo.

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/66/125/2

Se engang til Vesterled

Se engang til Vesterled,
der, hvor solen synker ned,
og hvordan de hvide måger
åbner vingerne som låger
for at lukke lyset ind.

Når du kigger imod øst,
skal du se den fulde trøst,
når de under deres vinger
fanger lyset og betvinger
vinden i den frie flugt.

Nu  har vinden lagt sig ned
på et sted, som ingen ved,
det kan ikke allerede
være i en lærkerede
ved en stille slåenbusk.

Mærker du en smule træk
ude fra en vintergæk,
er det den, der går igennem
for at finde fryd og gammen
i den allermindste krog.

Hvad du ikke vidste selv,
springer som et kildevæld
ret som vinen ud af flasken,
op som bolsjerne af tasken,
ud som påskeliljen selv.

Med en liflig blomsterduft
i den kolde forårsluft
er de sprunget ud i stuen,
som de stod endnu på tuen
ligesom et juletræ.

Juletræet skud for skud
folder sine fingre ud
bagved ruden og på puden,
uindbuden og foruden
julepynten i sin glans.

Nøgenheden i sin pragt
står uskrømtet uforsagt,
og sig åbner perleporten
midt på dagen klokken fjorten
vinter- eller sommertid.

Kommer du til kaffemik,
som det nu er vores skik
i de riger og de lande
indendørs og oven vande
mellem Halskov og Korsør.

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/375