Kirken i Gyngen

Himmelens øje
ned fra det høje
dalede her.
Fødsel og pine,
hendes og sine,
hisset og her.
Her er der fryd over, hvad der er sket,
hisset en glæde, som ingen har set.

Englene hører
skuer, berører
frelseren selv.
Død og opstanden,
er det en anden
eller ham selv?
Himlen genlyder af frelserens ord,
som han har talt i sin time på jord.

Længsel kun fylder
på alle hylder
himmel og jord.
Frelseren farer
op og forklarer
gåden på jord.
Himlen omfavner sin elskede ven,
glæder sig over at se ham igen.

Åh, lad det spire,
en mudderklire
tror jeg, jeg så.
Hvid som en måge
svinde i tåge
der, hvor jeg lå.
Nu er den borte, og isen er brudt,
klart er mit øje, og tørt er mit krudt.

Jæger og ulve,
bonede gulve,
skoven for vild.
Rålam og glente,
måren in mente,
katten er vild.
Fuglene falder fra himlen og ned,
smitten er over os fra led til led.

Frelseren kommer
med sol og sommer
efter en tid.
Vandene vælder
fra kvist til kælder
endnu en tid.
Svanen ved Grenen i syndflodens vand
olivengrenen, det underste land. 

Danmark og Norge,
fjelde og borge
rejser sig her.
Tårne og tinder,
drømme og minder
genfindes her.
Himlen sig fryder, og englene ler,
nøden var større der, end den var her.

Kokos og palme,
kirke og salme,
fader og søn.
Manden og konen
udgør ikonen,
moder og søn.
Sidder som frelseren på hendes arm,
sover som elskeren ved hendes barm.

Ave Maria
over sharia
stråler på jord.
Jesus af gravens
mørke i havens
fuldfede jord.
Førend han farer til himmels med et
skridt for os alle, som falder så let.

Englenes orden,
lynild og torden,
dæmrende lys.
Glæde i himlen,
en sammenstimlen,
lys over lys.
Ny er din himmel, og ny er din jord,
ny er din sang af bevingede ord.

Melodi: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/411/230

Lyset falder rundt om tingen,
trænger ikke ind i den,
og forvandler heller ingen
engel til en sjæl igen,
det forvolder ene ånden
ved sit bad og ved sit bord,
det betegner ene hånden
ved sit tegn og ved sit ord.

Korsets tegn ved nådens finger
daler som en lærke ned
i sit skjul på sine vinger
på et sted, som ingen ved,
om han luer bag en slåen,
og han tror sig ganske nær,
om han strækker sig på tåen,
og han holder på sit vejr.

Det er ordet over alle,
det er nådens regn og blæst
over stør såvel som skalle,
over degn såvel som præst,
det er håb i hver en dråbe,
det er liv i hvert et frø,
det er kærlighedens kåbe
over hver en øde ø.

Ingen ved, hvordan det ender,
ingen ved, hvor vi går hen,
men til saligheden kender
vi, vor fjende og vor ven,
det er den vi har i sinde,
når vi stævner hid og hen,
raver ikke om i blinde,
når vi finder den igen.

Finder den i sorg og glæde,
finder den i lyst og nød,
finder den i høje sæde,
finder den i liv og død,
finder den ved verdens ende,
finder den i brød og vin,
finder den i ham og hende,
finder den i hans og sin.

Hans er æren, magten, riget,
som det kommer, og det går,
hans er ordet hørt og skriget,
som fra jord til himmel når,
hans er sejren over døden
ved sit legeme og blod,
hans er selve morgenrøden,
som står op i overflod.

Lyset falder rundt om ringen,
ja, det stråler ud af den,
guldet bliver til af ingen
ting og bliver væk igen,
ørnens flugt fra jord til himmel
efterlader intet spor,
ingen ved blandt stjerners vrimmel,
vej ad hvilken op den for.

Melodi:  https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/431/442/2

Før det strejfede mit hjerte
som en fugl på himmelflugt
ordet, som først du mig lærte,
skønt det godt og vel var brugt,
fløj det om på må og få,
kunne som en hejre stå
stille dog i flere timer
uden nag og sure miner.

Naglet til en plet på jorden
i en meget gammel dam,
hvor dit rige i sin vorden
kommer uden skyld og skam,
springer som en lille frø
uden tanke på at dø
for et haps i kagedåsen,
hvis den ikke flytter måsen.

Når det hele falder sammen
i en herlig symfoni,
og alt bliver fryd og gammen
i den mindste koloni
have fyldt med pure løg,
skvalderkål og hønsemøg,
er det rede blevet sommer,
før den store mester kommer.

Melodi: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/279/496

Marias søn til verdens bod
sig føde lod i støvet,
hans kilde til en mægtig flod
udspringer fast med løvet
i skovens dybe stille ro,
hvor der er to
af samme kævle kløvet.

Det var den engel Gabriel,
der bragte hende ordet,
men Muhammed slog ham ihjel
og slap afsted med mordet;
han sagde nej til vin og brød,
en engels død
blev vekslet under bordet.

Sådan det går på jävla vis
endnu i vang og vænge,
det kan man se i sin avis
men spørger om, hvor længe
mon løgn og lede skal bestå
mod Guds attrå,
som alt er ved at fænge.

Den ild Koranen taler om,
hvori vi snart skal være,
når Herren kommer med sin dom
at samle sine kære,
det er vort sande fædreland,
det rene vand,
det er den sande lære.

Det er den milde Gabriel,
som står op fra de døde
ud over hele Israel
og langt ud i det øde,
der grænser op til Nazaret,
vort shibbolet
er jordbærgrød med fløde.

Den hjertets hårdhed, Mose lov
tog hensyn til hos folket,
har Muhammed gjort til sit rov
og hartad fejlfortolket
som evangelium
så torskedum
Guds ord i hjertet dolket.

I Jesu navn til hver en tid,
ja indtil verdens ende,
Guds ord vi skal med vid og bid
forkynde og bekende,
så hver og en på raske ben
og uden men
sig vil til Herren vende.

Melodi: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/forside/71/391/2

Her i skjul for verdens øje
åbenbarer du din høje
himmel over hav og jord;
i dit skalkeskjul herinde
seende du gør af blinde
ved dit bad og ved dit bord.

For umyndige og spæde
åbenbarer du den glæde,
som går gennem marv og ben;
lillejuleaftens kulde
over lig og under mulde
smeltede såvel som sten.

Her er storke og fasaner,
appelsiner og bananer
vokser mellem ild og vand;
her er gamle mænd og koner,
vandpistoler og kanoner,
modersmål og fædreland.

Melodi: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/484/106

Uden synd og uden skyld
synger nattergalen
uden omsvøb eller fyld
højt i himmelsalen.

Let som lærken i sin sky
kommer morgenrøden
med sin jord og himmel ny
hævet over døden.

Længere end livet ud
holder dåb og nåde,
første og det sidste bud,
lader Herren råde. 

Melodi: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/158/326/2

Du stråler som en midnatssol
et øjeblik om dagen,
og vintergækker og viol
har aldrig kendt til magen;
de første tror, at det er løgn,
de andre vender på et døgn
sig om i deres grave.

Men påskeliljen ved besked
om tegn på verdens ende,
det er den store kærlighed,
som verdens gang vil vende;
den folder sig på stedet ud,
det første og det største bud,
hvor engle ej tør træde.

Når rosen blomstrer anden gang,
når markerne er hvide
til høst, og dufter dagen lang
med sine toner blide,
står græsset højt med sine aks,
som springer højt den blanke laks,
som hvalen gør mod solen.

Melodi: https://m.dendanskesalmebogonline.dk/salme/362/437

Som bølgen slår under højen sky
mod strand i de indre vande,
slår gnist igen over våbengny
langt ud i de fjerne lande;
her lejres skum i det hvide sand,
en glorie om vort fædreland
velsignet med rav og rødme.

Vi samler op efter stormens rov
mod kirke og gård ved klinten,
og sprang den også med ét i skov,
der samler vi også flinten;
en økse springer på ingen tid
i hånden ud af den skære flid
og spredes for vejr og vinde.

Nu falder regn som den milde dug
igen over slagne enge,
og han, der før stod så godt for hug,
er sprunget af fjer og senge;
så stråler sol over land og by
som lyset falder på tordensky
såvel som på jord og himmel.

Melodi: https://m.dendanskesalmebogonline.dk/salme/147/62/2

Tak fordi du kom i aften
i den sidste nattevagt,
kom med saften og med kraften,
skønt den var i graven lagt,
stod så herlig op igen
som min allerbedste ven
for at skænke evigheden
i mit timeglas herneden.

Nu og da det her os hænder,
som en handske til en hånd
passer sammen vore lænder,
vugget af den helligånd
på den allerbedste vis,
som det var i Paradis,
og det bliver i dit rige
sødt at smage, sandt at sige.

I det lille Himmerige,
som blev født hos os til jul,
og igennem alle krige
altid er hos os i skjul
til og med med englesang
som den allerførste gang,
skjuler vi os til det sidste,
som vi om din nåde vidste.

Melodi: http://m.dendanskesalmebogonline.dk/salme/654/285/2

Lider du i sol og skygge
under andres skære lykke
og af jalousi?
Andre sidder fjernt og drømmer,
mens du dem til heden dømmer
med dit alibi.

Sorgløsheden er til stede
under træers kroner brede
ude i det blå.
Træer gror i ro og ældes,
før i tidens fylde fældes
de, som var de strå.

Alle jordens kvinder springer
ud i blomst på fuglevinger
over liv og død.
Hvert et blad sin tid lovsynge
som en pige i sin gynge
Jesu moderskød.

Melodi: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/4/150/2