Jesu Kristi kærlighed

Jesu Kristi kærlighed,
som har ført os sammen
i sin lille menighed 
med sit ja og amen,
fører os endnu engang
til sit Paradis med sang.

Først og sidst til dommens dag
står vor hu og vilje,
og for nådens vederlag
rose der og lilje
vokser over grav og grøft,
rækker over hav og kløft.

Med fra hin aposteltid,
med fra Irenæus
følger alskens kættervid,
Assens og Piræus
lægger kaj og havne til,
hvad den arme djævel vil.

Alles frelse står for skud,
listig end udregnet,
holder troen livet ud,
allerede blegnet
er den på den tredje dag
midt i dødens nederlag.

Uden Gud og uden tro
går vi ud til graven,
finder hendes ene sko
efterladt i haven,
hvem, som kan få skoen på,
er den, som i graven lå.

En og anden finder hjem,
om han går i blinde,
finder sit Jerusalem
midt i Juelsminde,
det er Arild Rosenkrantz,
og ikonerne er hans.

Jesus styrer slagets gang
i hver anden uge,
ventetiden føles lang,
men den kan vi bruge
til at øve ret og skel
i vor frelsers Israel.