Kirken i Gyngen

Ny vin fra gamle stokke.

Archive for the month “oktober, 2013”

Fanget i toget

De frivillige sætter valgplakater op,
men stormen river dem ned igen
og rusker i automobilet.

Vindstød målt til 51 meter i sekundet
siger noget om,
hvor skrøbeligt demokratiet er.

Et tag rejser sig op
og lægger sig ned.

Vi bliver fanget i toget.

Fanget i et vindstød.

Vi er lette som en fjer på en fugl
i hånden.

Guds hånd.

Vise mænd fra Østen

Vise mænd fra Østen
rejste helt hertil
ledet af en stjerne,
som vi gerne vil.

Men når vi behøver
ham, så er han her
melem vore fingre
i det bløde ler.

Vi skal bare bede
om at møde ham
ved de tavse søer
som et lille lam.

I de grønne enge,
i de haver små,
under himlens fugle,
der vil liljer stå.

Gud er i vort øje,
når vi barnet ser,
lader stjernen lyse
for os, når det sner.

Efter “Wise men seeking Jesus”, James T. East (1860-1937).

Hvad tror I troens herre ser

Hvad tror I, troens herre ser
i himlen i det høje
i stedet for at se herned
på jorden med sit øje?

Et spejl, hvor stedet spejler sig,
som han med fod berører,
dog hviler det i Paradis,
hvor selv han hjemme hører.

I dette spejl han skuer nu
i tusindvis af rener,
som Abraham sit afkom så,
selv om han var en ener.

I store flokke går de her
som fårene i folden
i flere lande, end vi ved
i sikkerhed bag volden.

Han ser det sande offerlam
på træ med tornekrone
og følges med sin lille søn
tilbage til sin kone.

Figur af Peter Brandes i Nordlyskatedralen, Alta Kirke i Norge.

Hør melodi her.

Fliserne

Her ligger et rødt sneglehus
på taget
i det grønne mos.

Berøvet den livsånde,
der gennemtrænger en snegl.

Måske er den spist
af den samme fugl,
der har efterladt en valnøddeskal
på flisen.

Ved siden af.

Kongen skal komme en morgen klar

Kongen skal komme en morgen klar,
og lyset, et scepter let
skal hvile i hans højre hånd
som før evangeliet.

Dog er han ikke igen et barn,
der fødes til kamp og død;
nu krones han med solens glans,
hans kåbe er morgenrød.

Lig den, han bar, da han genopstod
i glans af den mørke grav
og efterlod i ensomhed
den død, som vi selv ham gav.

End lysere end den skønne dag
skal genkomstens morgen stå,
hvor Kristus, konge skænker os
sit ansigt at skue på.

Kongen skal komme en morgen klar,
hvor natten er helt forbi.
O kom den morgen i vor tid
med al sin forvandling i!

Lad da velsignelsen slå rod,
som englene forudså,
i jorden, som du selv forlod
med tusinde vinger på.

Kongen skal komme en morgen klar,
med lys og velsignelse:
Her falder lyset som dit blik,
og øjnene kan vi se.

Efter “The King shall come when morning dawns” Ukendt forfatter; oversat fra græsk til engelsk af John Brownlie i “Hymns of the Russian Church”, 1907.

Hør melodi her.

Tre waka

Stena Line
Lyden af motoren
blander sig med lyden
af vibrationerne
i skroget.
Vi må være kommet i læ
bag fjeldene.

Tiananmen
Jeg havde en kæreste
den sommer
og et arbejde.
På kirkegården
voksede violerne.

Oslo i oktober
Lyset falder mest
som gule blade fra træerne;
men også en enkelt kastanje
slår ned som et lyn.
Åbner sig tilfældigt
i din hånd.

19. søndag efter trinitatis

I søndagens tekst fra Makusevangeliet 2, 1-12 er der denne scene, hvor de fjerner taget for at fire en lam ned til Jesus. Jeg blev engang gjort opmærksom på ingeniørkunsten i dette forehavende. Hvor præcist fire personer skal arbejde sammen for at emnet ikke kæntrer. Læsningen var så den, at det er dette samarbejde, den hentydes til, hvor der står: Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: “Søn, dine synder tilgives dig”. Der var altså ikke tale om direkte medlidenhed med den lamme men om en anerkendelse af dennes hjælperes tro. Men tilgivelsen af den lammes synder helbreder tilsyneladende ikke vedkommende. Det sker igen på indirekte foranledning, da Jesus opdager, at farisæerne sidder og skumler over den frimodighed, hvormed han tilgiver synder. Så siger han til den lamme: “Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!” Det gør han så. Men alt sker på indirekte foranledning.

Guds ansigt så jeg aldrig

Guds ansigt så jeg aldrig,
så lidt som dem på djævle;
jeg kløver disse linjers ved
og rækker dig en kævle.

En hede så jeg ikke
og heller ikke havet,
dog er jeg med alvidenhed
uendeligt begavet.

Jeg skrev min lov i sandet
og ikke på en tavle;
nu står den med usynligt blæk
som sol på kirkegavle.

Gud går omkring i lyset
og ses på mosaikker;
her er et perlebroderi
med Jesus i kamikker.

Frit efter Emily Dickinson: “I never saw a Moor”.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/449

Øresneglen

Den løbende hører ikke
vinden i træerne eller hunden,
der gør i det fjerne.
 
Men det gør den gående,
der standser toget igennem sig.
 
Et træ knirker højt to gange. 

Post Navigation

petergraarupwestergaardblog

Uafhængig blog om litteratur og samfund i ord og billeder

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameskrift

This WordPress.com site is the cat’s pajamas

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...