I flere år
har en gul snegl
trukket sit usynlige spor
på ruden.

Den holder ruden ren,
så jeg kan se ud
i haven.

Hvide havemøbler,
en hvid cykel,
blomstrende liguster
og skvalderkål.

Hvidkløverens
brune øje.

I flere år
har dette øje set ind
gennem ruden.

Under huden.

Hver sommer.

Hjemløs jeg var en gang. Var det i går,
at jeg mig ønskede op til støvets år?
Nu beder jeg en bøn om det, jeg ikke ved.
Gud, lad dit øje slå på mig synder ned!

Nu har mit øje set klart som en sol,
at du har sat dig ned i din nådes stol.
Jeg tager korset op, hvorved du også led.
Gud, lad dit øje slå på mig synder ned!

Her i min Faders hus sover jeg ind.
Helvedes klokker slår i mit stille sind.
Du våger over mig med al din kærlighed.
Gud, lad dit øje slå på mig synder ned!