I de allersidste dage

I de allersidste dage,
hvor vi kender dyrets tal,
vender Jesus skjult tilbage
i sin blå muslingeskal,
hvert et øje, som den ser,
farves af det fine ler,
åbner sig for høje himmel,
skjult deri er stjerners vrimmel.

Her, hvor hun er lys og fager,
som sin alabaster brød,
hun som ene det behager
ham at elske før sin død,
daler ned for fulde sejl
han som et forsonet spejl,
hvori vi os selv kan skue
som en slange og en due.

Løven lever her og Lammet,
ulv i fåreklæder sat
udenfor og dertil skammet
ud og sat tillige mat,
større vildskab findes ej
end den, som selv finder vej
gennem krig og fred til nåde,
heller ej en større gåde.