Kirken i Gyngen

Ny vin fra gamle stokke.

At træde væk

Når vi ser vor betingethed på samme måde, som vi ser en afgrund eller et vildt dyr, så forsvinder den uden videre af sig selv. Det essensen af Krishnamurtis dialog med Pupul Jayakar om netop betingethed, dvs. vor vanemæssige og erfaringsmæssige begrænsning. Denne ellers grundfæstede måde at have med tilværelsen at gøre på betragtes mærkeligt nog som et faremoment. Det er ikke det, jeg udsættes for, der er til fare for mig. Det er min måde at forholde mig til den pågældende udfordring på. Hvis jeg møder et menneske, der er som et vildt dyr og som skambider mig mentalt – er det menneske så farligt for mig, eller er jeg til fare for mig selv, fordi jeg ikke træder væk. Er det at træde væk betydningen af at vende den anden kind til? Er det derfor, jeg skal hade mit eget liv og mit ophav og elske min fjende? Kun min betingethed er farlig for mig.

Se video her.

 

Single Post Navigation

2 thoughts on “At træde væk

  1. Jørgen Aagaard on said:

    Spændende vinkel – “at vende den anden kind til” ses som at træde væk fra betingetheden. At det dermed forstås som farligt ikke at vende den anden kind til. Det svære er ikke at være betinget – eller umulige? En beslutning om at være det er nu en gang ikke tilstrækkelig:)
    En gang læste jeg at en hare besvimer hvis den overraskes af f.eks en ræv, der er kommet så tæt på den at flugt ikke længere er mulig. Man kan sige at det er en måde at træde ud af sin betingethed på – at miste bevidstheden. Men det er jo så blot en anden form for betingethed. Så vidt jeg kan se, er det kun ved den helt vågne bevidthed, vi kan nærme os det at være ikke-betinget.
    At vende den anden kind til er ingen nem øvelse.

  2. Lars Hougaard Clausen on said:

    Jeg skylder at sige, at da jeg formulerede ovenstående var det meget konkret for mig, og jeg tænkte på en helt bestemt relation. Det er i og for sig ikke en generel betragtning. Men er man hårdt nok udfordret kan det være en løsning. Så er det i virkeligheden det nemmeste.

    Jeg kom også engang helt tæt på en hare og så dens store sorte øje, som så mig. Det er ellers et godt billede, at miste bevidstheden! At dø et øjeblik, som Krishnamurti ville have sagt det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

dommedag i islam og kristendom

Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag

PETER GRAARUP WESTERGAARD

Independent blog about literature, philosophy and society in words and images

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameskrift

This WordPress.com site is the cat’s pajamas

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...

%d bloggers like this: