Kirken i Gyngen

Ny vin fra gamle stokke.

En sjælden gæst

De må foretage en rejse uden søkort. Sådan lyder Krishnamurtis formaning til den sørgende. Sorgen er et chok, siger han også. Det er en tilstand, der kræver, at man må orientere sig på ny. Der er intet landkort. Det minder meget om Krishnamurtis orvalg i den tale, hvormed han i 1929 i Ommen i Holland gjorde sig fri af Teosofisk Samfund. Sandheden er et land uden stier, sagde han da. Det er ikke utænkeligt, at netop sorgen over broderen Nityanandas død i 1925 har haft afgørende betydning for at Krishnamurti gennemførte sit opgør med teosofien (The Book of Life, 22. juli).

At foretage en rejse uden kort er ikke let i den forstand, at det ikke er let at komme til. Vi ved hele tiden, hvad vi vil. Vi ved, hvad vi vil købe ind, og hvordan vi vil lave mad. Hele bevidstheden er ét stort kort. Sorgen, som er nøglen til forvandling, er en flygtig størrelse. Vi er vant til at tænke på sorgen som noget knugende og uafrysteligt, men i virkeligheden er sorgen en sjælden gæst. Sorgen læger alle sår.

 

Single Post Navigation

2 thoughts on “En sjælden gæst

  1. Claes on said:

    Sorgen forsvinder aldrig. Den dækkes kun af støv fra livets landevej, derfor er der det fyndord, der siger, at tiden læger alle sår. Men den er der, smertefuld og virkelig, under det, der skjuler den.
    Det kan godt være Krishnamurtis sorg over broderens død, der fik ham til at bryde med teosofien. Det hele var måske også ved at blive for meget for ham – at skulle være et modstykke til Herren Jesus.

  2. Lars Hougaard Clausen on said:

    Jeg mener, jeg har reflekteret din pointe – at sorgen aldrig forsvinder – ved at nævne, at vi normalt oplever sorgen som “knugende og uafrystelig”. Det er jeg ikke blind for. Men sådan er det ikke at leve under nåden.

    Det er ønsketænkning at tro, at Krishnamurti trak sig fra opgaven af beskedenhed. Tværtimod tog han opgaven på sig, og derfor måtte han ofre teosofien, som han fandt komisk. I et brev til sin fortrolige Lady Emily Lutyens skrev Krishnamurti om bruddet med Teosofisk Selskab: “Jeg benægtede ikke at være Verdenslæreren. Jeg har aldrig benægtet det”. Det står at læse i datteren Mary Lutyens biografi om Krishnamurti i tre bind. Jeg citerer efter hukommelsen, men meningen er ganske klar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

dommedag i islam og kristendom

Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag

PETER GRAARUP WESTERGAARD

Independent blog about literature, philosophy and society in words and images

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameskrift

This WordPress.com site is the cat’s pajamas

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...

%d bloggers like this: