Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Jesu lidelse og Marias sorg
Her kommer Krishnamurti frem til, at ordet sorg er ikke-eksisterende. Man skulle tro, han havde læst lidelseshistorien i Det Nye Testamente. Her omtales disciplenes sorg heller ikke – men nok deres svigt og forrædderi. Ved en enkelt lejlighed reflekteres sorgen hos Jesu mor og den discipel, Jesus elskede. Mærkeligt nok tiltaler han Johannes, som ikke er hans søn, som sin søn, og sin mor tiltaler han: Kvinde: Søn, der er din mor, og Kvinde, der er din søn, og der står, at fra den time tog Johannes Jesu mor hjem til sig (The Book of Life, 27.juli).
Sorgen har ingen plads i Det Nye Testamentes fremstilling af Jesu lidelseshistorie, fordi noget helt andet og større er på færde: Det, som med dogmatikkens ord kaldes Jesu lidelse og død for vore synders skyld. Men der findes en såkalt Mariakult, som må have sin oprindelse enten i en tradition udenfor skriften eller også i det rene digt. Et eksempel herpå er et indlæg på eftertanke.dk af Claes. Her gøres i en opdigtet historie Jesu moders sorg til den barmhjertighedens kilde, vi kan trøste os ved. Se Claes’ indlæg her.
Historien har intet belæg i Det Nye Testamente. Tværtimod. Et sted i et af de fire evangelier bliver Jesus mødt af et tilråb fra en kvinde, der siger: “Saligt, det moderskød, der bar dig!” Jesus afviser det omgående ved at svare: “Salig, den der hører mit ord og bevarer det” – eller noget i den retning.
Man skulle tro, at Krishnamurti havde læst Jesu lidelseshistorie i Det Nye Testamente, når han kan finde på at sige, at ordet sorg ikke eksisterer. Man skulle tro, han kendte den og forstod, at Jesu lidelse også er Marias sorg.
Kirken i Gyngen 
Du må gerne kalde det digt. Jeg vil hellere sige en meditation over skikkelsen – Den smertefulde Moder. Krishnamurti har sikkert selv kendt Mater Dolorosa figuren fra den liberal katolske Kirke, der så frem til Kristi genkomst i den indiske dreng Krishnamurti. Den smertefulde Moder er kendt i den universelle Kirke i øst og i vest. Den danske kirke har også æret Guds moder. Det ses af de mange kirker der er opkaldt efter hende – vor frue kirke etc.
Jeg er selv betaget af, at der i Århus Domkirke står to figurer, den ene af jomfru Maria og den anden af Maria Magdalene med blottet bryst. Jeg forestiller mig i hvert fald, det er dem. Maria Magdalene har Jesus jo selv knyttet til evangeliets udbredelse – for så vidt, som det er hende, der salver hans fødder. Jeg forestiller mig, det er fordi hun derved elskede ham før hans død, ligesom han har elsket os før, vi skal dø og derved brudt dødens magt. Maria Magdalene kan således med belæg i skriften gøres til genstand for meditation. At gøre jomfru Maria ved korset til genstand for meditation er strengt taget uevangelisk. Men der er jo overældende tradition for det, og i klassisk musik har den sin egen genre i Stabat Mater.