Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Hinsides
Før sin død gjorde Sokrates sig overvejelser om tilstanden i det hinsides, og han så frem til at møde andre henfarne store ånder og føre drøftelser med dem. Det lå indenfor Sokrates´ horisont at forestille sig at møde f. eks. den græske digter Homer. Men det ligger i tanken, at han også vil kunne møde f. eks. Buddha og i tidens fylde også Jesus.
Jeg tror, det ville være en glæde for de tre at møde hinanden.
Mon ikke Jesus ville anerkende finfølelsen hos Buddha, og hvis han også mødte haikudigteren Basho ville han måske for et øjenblik helt glemme sin bestemmelse. Så anderledes og fint man kan løse livets gåde.
Mon ikke også Jesus ville fornemme, at havde Sokrates været hans discipel, ville en drilsk undertone have sat sit præg på hans egen forkyndelse.
For Jesus og Paulus var et inderligt forhold til jødedommen en forudsætning for evangeliet. For mange andre vil det være andre religioner, der optræder i rollen som tugtemester til Kristus. For mig selv er det zen.
Jeg kan jo ikke prale af at have mine synders forladelse uden at have noget at have den i.
Kirken i Gyngen 
Skønt, at du tør tale om livet på den anden side. Det hinsidige er tabu i vor kultur. Jeg ser også frem til at møde de kære, som er gået forud og vennerne og de store ånder som Sokrates, Platon og alle de andre kæmper, hvis man får lov til at nærme sig dem. Jeg tror, at vi allerede i dette liv kan få hjælp fra den åndelige verden, og at megen inspiration kommer til os der inde fra. I vor del af verden er religionen så at sige revet op af sin jordbund – den regner ikke med livet bag dødens port. Religion her er at være “jorden tro”, at fokusere på at det evige liv er her i denne verden.
Tak for din kommentar. Du har helt ret i, at jeg i min argumentation taler om det hinsides. Men det havde jeg nærmest glemt af bare iver efter at få sat et stød ind. Mit indlæg er egentlig skrevet som reaktion på Thomas Teglgaards forvovne artikel om andre religioner. Det er også derfor, jeg taler om at prale af at have sine synders forladelse. For det er jo det han gør. Men han har ikke noget at have den i.