Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Abernes planet
Det er en god øvelse at vende op og ned på alt.
Det er der skrevet en roman om, som hedder “Abernes planet”. Her når et rumskib efter mange års rejse gennem universet frem til sit bestemmelsessted, der viser sig at være en planet, der ligner Jorden til forveksling. Blot er det på den fremmede planet aberne, der er ved magten. En af de mindeværdige scener i bogen er der, hvor helten kysser eller ikke kysser en kvindelig abe til afsked. Sådan husker jeg bogen.
Fra filmen husker jeg, at det til sidst viser sig, at den fremmede planet i virkeligheden er jorden selv. Astronauterne har rejst med lysets hastighed og er ikke blevet ældre, mens tiden er gået på Jorden. Helten opdager det ved at se Frihedsgudinden række sin fakkel op over vandspejlet på den oversvømmede by. Selv om helten synker i knæ, er det alligevel et smukt symbol. Frihedens fakkel lyser over alle omskiftelser.
Kirken i Gyngen 
Pingback: เพลงใหม่ สตริง