I den syvende og sidste

I den syvende og sidste
menighed i Indien
lod, hvad ingen andre vidste
Brahma folde tre i én,
så, når Krishnamurti taler,
som Selassie selv befaler,
tænker Bahaullah sit.

Når profeten krøller bogen
til en håndfuld støv af sten,
krones kejseren af krogen
på sin lysegrønne gren,
imens hele verdens lærer
støder alle sine kære
fra sig som sin menighed.

Det er lysende på Tabor
incognito og alias,
som de tre bekendte aber
foran Moses og Elias,
som med Jesus lader skue
sig omgærdet af en bue,
som den stod ved Ararat.

Skriv et svar Annuller svar

Skriv din kommentar her...

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

E-mail (påkrævet) (Adresse vises aldrig offentligt)

Navn (påkrævet)

Websted

Du kommenterer med din WordPress.com konto. ( Log Out /  Skift )

Du kommenterer med din Facebook konto. ( Log Out /  Skift )

Annuller

Connecting to %s

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail.

Giv mig besked om nye indlæg via e-mail.

Δ