Herren spreder sine ord

Herren spreder sine ord
over himmel, hav og jord,
folk og fæ og mand og minde,
som han lægger os på sinde.

I forventning, lyst og nød
lever vi af vin og brød
og bevinger vore syner
let med dun fra vore dyner.

Anderledes end vi så,
da vi strakte os på tå,
skal os ånden vederfare,
når vi dog den skal erfare.

Mens den fejer ægget væk,
drager fuglene på træk
frit for øjet for at finde
det, vi gemmer inderst inde.

Herren løfter selv sin røst
med så inderlig en trøst
som det æbletræ med mejser,
Paulus fandt på sine rejser.