Guddommelige hyrde, vogt

Guddommelige hyrde, vogt
os også denne dag,
lad ingen fristelse få bugt
med kærlighedens sag.
Så længe prøvelsen består
i krig og kærlighed,
så vær imellem dine får,
og vær hos os og bed!

Giv os i bønnen dristighed
at bede om din hånd
og skue al din herlighed
skjult i den Helligånd.
Indtil den fulde kærlighed
du kalder frem i mig
i Paradisets blomsterbed,
så kalder jeg på dig.

Jeg slipper ikke hånden din,
før du til mig har sagt
dit navn og hemmeligt i min
en ledetråd har lagt:
Som konge skal i tusind år
jeg herske ved din fod,
og jeg skal vogte dine får
i al din overflod.

Hvor livets træ har slået rod
nu i den gyldne stad,
der gør det al min gerning god
ned til det mindste blad.
Hver måne bærer træet frugt
af søde kirsebær
i byen ved den blide bugt
i kongeriget her.

Forbandelsen er blevet brudt,
og Gud er vores lys,
og alt det, som vi har forbrudt,
i skabelsen fornys.
Guds milde ansigt skal vi se
og bære Herrens navn,
og vore klæder er som sne
i vores åbne favn.

Indtil midt i vers 3 efter “Shepherd divine, our wants relieve”, Charles Wesley 1740. Derefter efter Johannes’ Åbenbaring 22,1-5. Hør melodi her.

Skriv en kommentar

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

dommedag i islam og kristendom

Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag

PETER GRAARUP WESTERGAARD

Independent blog about literature, philosophy and society in words and images

ameordnoder - Ord og Musik

Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades