Hør, nu tænder køleskabet

Hør, nu tænder køleskabet
med sin lovsang hård og hvid,
og jeg åbner det og skuer
ind i holdbarhedens tid.
Her er hvidløg og oliven
i det store hvide rum,
som behersker universet
fra sin stald i Betlehem.

Ømt Maria svøber barnet
i sit sjal og i sin sjæl,
og hun lægger sine hænder
om hans pande og hans hæl.
Da hun lægger ham i krybben,
lukker han sit øje i,
hyrderne har været stille,
da de lige kom forbi.

Først en uge efter lader
hun for Herrens åsyn frem
Jesus bære og omskære
og få del i Abraham.
Jesus træder ind i slægten
og Johannes´vilde dåb;
derfor sejrer kærligheden
over tro og over håb.

Hør melodi her.

Skriv en kommentar

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

dommedag i islam og kristendom

Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag

PETER GRAARUP WESTERGAARD

Independent blog about literature, philosophy and society in words and images

ameordnoder - Ord og Musik

Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades