Jeg ved, jeg har vundet

Jeg ved, jeg har vundet,
jeg ved, jeg har spundet
en tråd af den fineste uld,
jeg løber af dokken
og spinder på rokken
en tråd af det pureste guld.
 
Jeg indvæver tråden
i glæden og gråden
i himmel såvel som på jord
med garnet, jeg vinder,
og sløjfen, jeg binder
op med et forløsende ord.
 
Jeg siger det bare
og lader det fare
som skarverne ud i det fri,
der samles i flokken
og flyver mod dokken,
så vidt jeg kan tælle til ti.
 
https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/397/505