Lys er november

Lys er november, endnu er det klart,
dagen består i sin sprække,
mørket vil falde usvigeligt snart,
stjernerne står på en række
for at spredes ud over alt,
som vi kværner peber og salt
over brødet, vi bryder. 


Brødet er delt som den skælvende jord
over i to, som er halve,
føjes dog sammen ved sandhedens ord
som siamesiske kalve,
sært at skue, men det er sandt,
hvad vi søgte og siden fandt
ved at kigge i spejlet.


Det er en gåde, som ingen forstår,
førend vi mødes i luften
med den Herre, som kommer og går
ligesom rosen og duften,
ja måske er han netop den
rose, der visner og blomstrer igen
langt inde i november.