Frem af lyset

Frem af lyset
kaldes nyset
i et ærme eller ej,
smitten falder,
dagen kalder,
troen går den lige vej,
lige frem og lige lukt
som svalens flugt.

Svalereder
og rødbeder
føjes sammen i et rim,
byens volde,
kan de holde
bedre end den bedste lim,
håbet vokser frem som græs
imellem gæs.

Gåsehuden,
skaberguden
lægger hånd på hendes knæ
med sin ånde,
allehånde,
kærlighedens grønne træ
breder med sin krone sig
i Himmerig.

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/14/509/2