Det frie ord har fået vinger

Guds børn imellem folkevrimlen
sig åbenbarer for os her,
de kommer til os sendt fra himlen,
ildsjæle skabt af ånd og ler,
og genopliver Herrens ord,
hvor det er stumt og lagt i jord.

Det frie ord har fået vinger
og flyver som en kolibri
så lille som en lillefinger
fra reden og ud i det fri
og står så stille som en sol
ved midnat ved den frosne pol.

Det brænder pavens vrede bulle,
Koranens vissevasse vås,
som ingen kristen heller skulle
tvangsfodres med som nogen gås,
som har et rør i halsen ned
helt op til himlens salighed.

Fugl Føniks rejser sig af asken
så let som en bevinget fjer,
den lander på sin gren i asken,
Ask Yggdrasil, som vokser her,
hvor bækken frit igen sig snor,
hvor fuglen slettede sit spor.

Den samler ordet op fra klippen,
hvorpå i overflod det faldt,
det bæres rundt af spirrevippen,
som om det liv og helse gjaldt,
indtil det falder på et sted,
som ingen gud og djævel ved.

Hvor ordet frit igen forkyndes
for inuit og malabar,
hvorend der leves, og der syndes
med kåben på og ræven bar, 
benåder Gud i lyst og nød
hver kristen sjæl i liv og død.

Kun lader han den æt fortabes,
som soler sig i smiger sød,
hvorved Koranen efterabes,
hvor ellers mælk og honning flød,
så folket efter fyrre år
igen omkring i Sinai går.

Nu danser vi igen om kalven,
skønt Herren stråler som en sol
og viser vejen uden skælven
for os igen til livets pol,
hvor bjørnen danser i vort skjold
fra evighed til hedenold.

Han rejser sig en påskemorgen,
hvad end Koranen fabler om
og slukker sorgen over sorgen
i hver en kristen med sin dom,
som over hele verden lød
ud over levende og død.

Fra Betlehem og helt til Thule
har spurven sikkert fundet vej
forkynder sandt for sæl og sule,
Guds riges nåde svigter ej,
hvor hvalerne i dybet bor,
Guds riges nåde dyb og stor.

Melodi: https://m.dendanskesalmebogonline.dk/salme/364/424/2