Kunstner er enhver, som skaber

Kunstner er enhver, som skaber
billede og keramik,
luft og lys og kandelaber,
morgenbrød og kaffemik,
dyrker jorden med sin plov,
sådan er naturens lov.

Sædemanden går på marken,
og på klippe og i muld
falder sæden, patriarken
samler hele arken fuld,
skaberen af alle ting
skaber alt af ingenting.

Selve visdommens gudinde
yder efter sit behag
form og ynde som en kvinde
formet af Guds åndedrag,
fyldt af glæde over alt,
der er skabt, som ordet faldt.

Hun er skabt før morgenstunden,
hun er skabt før dyb og hvælv,
førend ordet ud af munden
fløj som fugl og fisk og elv,
førend sol og måne steg
op i stråleglans og bleg.

Kærligheden alt udholder,
tilgiver på stedet alt,
intet ondt hun her forvolder,
heler hist, hvem her var halt,
før hun selv i moders liv
fanges mellem blomst og siv.

Fødes skal imellem sunde
hun, som stråler over fjeld,
glæde sig de grønne lunde,
som den jublede i kvæld,
marken, hvor de hyrder lå,
før de rejste sig og så.

Over al forventning fyldes
alle himle op af sang
for vor frelser, når han hyldes,
når han kommer anden gang
til en fest på første sal,
til en fest i Frejas sal.

Melodi: https://m.dendanskesalmebogonline.dk/salme/706/241