Når Lammet selv og Løven

Når Lammet selv og Løven
foran mit øje står
tilsammen, der hvor ræven
er sat at vogte får,
den store hvide flok,
din nåde er mig nok,
så lyder det i sky,
Jerusalem det Ny.

Det daler alle vegne
ned på den vide jord,
nær ved og fjerne egne,
hvor forud gik dit ord,
selv om det der var skjult,
fordi det lød så hult,
når ikke du var nær
med hele himlens hær.

Når Mikael binder dragen
i fulde tusind år,
igen oprinder dagen,
hvor din apostel spår,
at al din menighed
i fulde enighed
forvandles ved en flig
af dig i Himmerig.