I den sene løvfaldssommer

I den sene løvfaldssommer
lyser smukt det høje græs,
mens en susen salig kommer
nær omkring en kile gæs,
som går over bakkekammen,
hvor vi sidder her tilsammen,
Jesus med dig to og tre,
os kan kun Guds engle se.

Lille nok er menigheden,
til at vi tør tale frit,
men des større kærligheden,
når enhver vi svarer sit,
skylder ikke nogen noget,
tager taxaen til toget
skyld- og gældfri som enhver,
som Gud og Guds engle ser.

Ja, nu har min sjæl jeg fundet
kærligheden på min vej,
jeg er fri, og jeg er bundet,
får jeg ja eller et nej,
Himmerige er de andre,
det kan ingenting forandre,
Jesus med dig to og tre
kan vi kun Guds ansigt se.