Nytårskuren byder alle

Nytårskuren byder alle
arme hjerter op til fest,
nikker hver og én en skalle,
spreder frygt for sot og pest,
så er året godt i gang
med en dans og med en sang.

Stærkere end sol og måne,
lysere end lyn og ild,
stråler retten til at håne
løgnen, hvor den leder vild,
kalder for retfærdighed
al sin egenvilje led.

Hoben hyler højt og længe,
giv os en forbryder fri,
og lad kun vor frelser hænge
på et kors med nagler i,
lad ham bære synd og død,
lad ham være vin og brød.

Mellem Jordans flod og havet
skjuler sig et paradis,
der hvor hunden er begravet,
altid til den samme pris,
som er godt og vel betalt,
som det er til os fortalt.

Den fortabte søn er kommen
hjem fra sin udlændighed,
sølle, udsat og forkommen
til sin faders herlighed
for at tjene i hans stald
og hans gård i bedste fald.

Men i mørket står hans broder
forurettet med sin sag,
han som efter alle noder
til sin faders velbehag
vogtede det dag og nat,
hvortil han af ham var sat.

Mildt hans fader ham befaler,
se, din broder er hos os,
går omkring og med os taler,
kapper tov og kaster los,
levende, som før var død,
deler med os vin og brød.

Jeg har slagtet fedekalven,
han har bragt den bedste vin,
jeg er såret, han er salven,
han er tilmed broder din,
derfor bør der være fest
til og med den sidste rest.

Smukt for hvert et lys i salen,
som er tændt af kærlighed,
tændes lygterne i dalen,
som den hele ager ved,
hvad, der just hos os er hændt,
er til verdens ende kendt.

I Den gyldne Stad foroven
lyder alle engles sang
for et øjeblik i skoven
at genlyde dagen lang,
snart har alle fugle små
lært at synge ligeså.

Melodi: https://m.dendanskesalmebogonline.dk/salme/706/24