Som bølgen slår under højen sky

Som bølgen slår under højen sky
mod strand i de indre vande,
slår gnist igen over våbengny
langt ud i de fjerne lande;
her lejres skum i det hvide sand,
en glorie om vort fædreland
velsignet med rav og rødme.

Vi samler op efter stormens rov
mod kirke og gård ved klinten,
og sprang den også med ét i skov,
der samler vi også flinten;
en økse springer på ingen tid
i hånden ud af den skære flid
og spredes for vejr og vinde.

Nu falder regn som den milde dug
igen over slagne enge,
og han, der før stod så godt for hug,
er sprunget af fjer og senge;
så stråler sol over land og by
som lyset falder på tordensky
såvel som på jord og himmel.

Melodi: https://m.dendanskesalmebogonline.dk/salme/147/62/2