Marias søn

Marias søn til verdens bod
sig føde lod i støvet,
hans kilde til en mægtig flod
udspringer fast med løvet
i skovens dybe stille ro,
hvor der er to
af samme kævle kløvet.

Det var den engel Gabriel,
der bragte hende ordet,
men Muhammed slog ham ihjel
og slap afsted med mordet;
han sagde nej til vin og brød,
en engels død
blev vekslet under bordet.

Sådan det går på jävla vis
endnu i vang og vænge,
det kan man se i sin avis
men spørger om, hvor længe
mon løgn og lede skal bestå
mod Guds attrå,
som alt er ved at fænge.

Den ild Koranen taler om,
hvori vi snart skal være,
når Herren kommer med sin dom
at samle sine kære,
det er vort sande fædreland,
det rene vand,
det er den sande lære.

Det er den milde Gabriel,
som står op fra de døde
ud over hele Israel
og langt ud i det øde,
der grænser op til Nazaret,
vort shibbolet
er jordbærgrød med fløde.

Den hjertets hårdhed, Mose lov
tog hensyn til hos folket,
har Muhammed gjort til sit rov
og hartad fejlfortolket
som evangelium
så torskedum
Guds ord i hjertet dolket.

I Jesu navn til hver en tid,
ja indtil verdens ende,
Guds ord vi skal med vid og bid
forkynde og bekende,
så hver og en på raske ben
og uden men
sig vil til Herren vende.

Melodi: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/forside/71/391/2